ForsideNaturbeskyttelseDet danske landbrugsarealMangelfuldt kommunalt svar om harmonital.

Mangelfuldt kommunalt svar om harmonital.

-

 

På denne hjemmeside blev Odder Kommune afkrævet et svar på HVOR alt gylle køres hen i bare denne kommune. Det (mangelfulde) svar er nu kommet og lyder som flg.:

KONTROL  AF  HARMONIFORHOLD.

Tak for jeres forespørgsel af 3. januar 2008 vedrørende landbrugets overholdelse af harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen i Odder Kommune.

1. Når Odder Kommune godkender udvidelser eller ændringer med husdyrproduktion, vurderer vi om ejendommen har tilstrækkelige arealer til at kunne udsprede den mængde husdyrgødning, som det antal dyr der gives tilladelse til. Hvis ikke, skal der indgås forpligtende aftaler med andre ejere af udspredningsarealer. Disse arealer vurderes i forhold til egnethed. Hvis der ikke kan redegøres for tilstrækkelige arealer (overholdelse af harmonireglerne), godkendes udvidelsen ikke. (Harmonital: Et areal, hvor der kan udbringes gødning, og som dermed tæller med i opfyldelse afharmonikravet.)

2. Den jord, der hører til en husdyrproduktion, ligger ikke nødvendigvis i Odder Kommune. Det er derfor vanskeligt at lave en kommuneopdelt opgørelse over om der er tilstrækkelige udspredningsarealer, da der både kan foregå import og eksport af husdyrgødning.

3. I Odder Kommune er der registreret et landbrugsareal på ca. 16.500 ha. Ca. 8 % af disse er braklagte, hvilket betyder at ca. 15.000 ha. kan indgå i harmoniarealerne. Selv med en stigning i tilladelser til ca. 18.300 DE i forhold til Holger Øster Mortensens regnskab, er der i Odder Kommune tilstrækkelige arealer til håndteringen af husdyrgødning. Selvom et areal – f.eks. en eng – er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, kan det godt indgå i harmoniarealet, da det anvendes til afgræsning af kreaturer, heste eller får, som så afsætter deres gødning der.

4. Den egentlige kontrol med om harmonireglerne overholdes foretages ikke af kommunen – men af Plantedirektoratet. Direktoratet oplyser på sin hjemmeside, at der hvert år føres tilsyn med harmonireglerne med kontrolbesøg på 600 – 800 husdyrbrug på landsplan. Resultaterne af denne kontrol offentliggøres i Plantedirektoratets årlige beretning.

5. Kommunen fører tilsyn med de ca. 150 landbrug vi har i Odder Kommune med mere end 3 DE. (1 Dyreenhed svarer til 100 kg. kvælstof i gødningen.) (1 DE = 37 slagtegrise el. en ko. HØM)

Ved tilsynet gennemgår vi dyreholdets sammensætning og størrelse i forhold til den gældende godkendelse og beder om dokumentation i form af gødningsregnskab med dyreenheder, årsopgørelse fra slagteri og produktionskontrolrapport. Produktionen kontrolleres over et helt år, da der forekommer mindre udsving i produktionen.

Med venlig hilsen Bent Hodde Mortensen, Faglig leder, Odder Kommune.

 

Det lyder alt sammen godtnok – men der er store mangler i dette svarbrev. Meget behændigt henviser Odder Kommune til at det er Plantedirektoratet, der skal føre tilsyn med at harmonireglerne overholdes. Med 600 – 800 kontrolbesøg på respektive landbrug med dyrehold i HELE landet- ud af ialt 30 – 40.000 landbrug med over 3 DE – forslår dette jo som en skrædder et vist sted. Og er disse kontrolbesøg fra kommuner og direktorat varslede? Odder Kommune får det til at lyde at man hvert år gennemgår hvert enkelt landbrug – ialt 150 – med en tættekam. Dette er næppe tilfældet.

 

Svarbrevet rejser flere spørgsmål end svar. Med en meget enkelt addering kan man fastslå at de samlede tal for skove, byer, veje, overdrev etc.  P L U S  markarealet LANGT overstiger det samlede areal af hele kommunen. Og bliver der udbragt gylle på enge, braklagte arealer etc? Og påstanden om at man så blot kører overskydende gylle til nabokommunerne skal man længere ud på ladet med!!! Her findes jo de samme problemer.

Hvis ikke Odder Kommune snarest kommer med fyldstgørende og RIGTIGE tal går hele sagen til medierne.

Holger Ø. Mortensen, Den Åbne Miljøforening, Odder

Kilde/link

Sådan kontrolleres udbetalingen