Ombudsmanden ser på afvist aktindsigt i landbrugsdata

Ovenfor ses svaret fra ombudsmanden på nedenstående henvendelse.


Til ombudsmanden
 
Hermed anmoder jeg Ombudsmanden om at kigge på dette afslag på aktindsigt i forskellige miljødata. Hvis linket ikke virker så sæt denne linje ind i browseren:

http://www.sickpigs.dk/flexnews/uploads/Departementet_copy_1.pdf


Det fremgår af sagen, at ministeriet anerkender, at der er tale om miljødata, hvorfor lov om aktindsigt i miljødata, det til grund liggende EU direktiv og Århuskonventionen skal bringes i anvendelse.
 
I aktindsigtsbegæringen er de ønskede data klart identificeret. Det fremgår af afslaget, at man henholder sig til undtagelser for aktindsigt, der beror på offentlighedsloven og forvaltningslovens undtagelser. Men det fremgår ikke, at man har foretaget en afvejning, som følger Miljøoplysningslovens krav om at forvalte undtagelsesbestemmelserne restriktivt og tillægge offentlighedens interesser stor vægt.
 
 
Man anerkender retten til indsigt i registre, men afviser ud fra en formodning om, at jeg forlanger "sammenstillede" data. Jeg har ikke forlangt sammenstillede data, men blot, at data er forsynet med en nøgle (ID) så de kan identificeres i forskellige tabeller. Dette er elementært, når det drejer sig om relationsdatabaser.
 
Man påpeger, at data ikke opfylder identifikationskravet og mener at der gælder samme identifikationskrav som i offentlighedsloven. Men dette giver næppe mening al den stund, at offentlighedsloven sikrer adgang til dokumenter, som kan identificeres enkeltvis, mens miljøoplysningsloven sikrer adgang til data, hvorfor det må være tilstrækkeligt at identificere den eller de databaser eller indholdet af de databaser, som er i myndighedernes varetægt. Denne identifikation af data fremgår klart af begæringen, og man kunne blot have bedt om en nærmere afklaring, såfremt dette syntes påkrævet. Dette har ministeriet ikke gjort.
Det fremgår af afslaget  side 6: "Fødevareerhverv har heller ikke tidligere genereret et sådant udtræk" Dette kunne forstås sådan, at man ikke er i stand til at føre egentlig  såkaldt krydskontrol (Compliance control) . Hvis dette er tilfældet, lever man ikke op til EUkravet om at føre kontrol med udbetalingerne fra EU. På den anden side påstår man at leve op til disse krav. I så fald må det også være muligt at udlevere disse data.
 
Myndighederne er i henhold til
Bekendtgørelse om aktiv formidling af miljøoplysninger, Bekendtgørelse nr. 415 af 13/5/2005

hvoraf det bl.a. fremgår:

I medfør af § 5 b, stk. 2, i lov nr. 292 af 27. april 1994 om aktindsigt i miljøoplysninger, som ændret ved lov nr. 310 af 2. maj 2005, fastsættes:

§ 1.
Myndigheder og organer omfattet af lovens § 1 skal ordne de miljøoplysninger, som er relevante for deres funktioner, og som de er i besiddelse af, eller som opbevares for dem, på en sådan måde, at de aktivt og systematisk kan formidles, herunder navnlig elektronisk, til offentligheden, jf. lovens § 5 b, stk. 1.

Stk. 2.
Miljøoplysninger omfattet af stk. 1 skal i stigende grad findes i elektroniske databaser, som er let tilgængelige for offentligheden gennem offentlige telekommunikationsnetværk.

Stk. 3. Myndighederne og organer omfattet af lovens § 1 skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at vedligeholde miljøoplysninger, som de er i besiddelse af, eller som opbevares for dem, i en form eller format, som er let at reproducere og let tilgængelig via elektronisk computerkommunikation eller andre elektroniske medier.

forpligtet til at have deres data sådan organiseret, at der let kan foretages udtræk i forbindelse med borgernes krav om aktindsigt i miljødata.

At myndighederne ikke opbevarer sine miljødata i henhold til denne bekendtgørelse og derfor finder det meget besværligt at levere data i forbindelse med en begæring om aktindsigt, kan ikke begrunde et afslag.

Det forekommer betænkeligt, at man hjemler afslaget i henvisninger til anden lovgivning (Offentlighedsloven og Forvaltningsloven), som synes at begrænse offentlighedens adgang til miljøoplysninger langt ud over hvad direktivet og Århuskonventionen hjemler for. Det er også betænkeligt, at Fødevareerhverv begrunder sin afvisning af aktindsigt med en henvisning til et ti år gammelt værk af John Vogter, hvor han henviser til endnu ældre antagelser i forarbejderne til en lov, der er revideret flere gange siden.

Jeg er i Heidelberg indtil februar 2009. Jeg anfører min adresse her, men finder det helt i orden at kommunikationen fremover foregår pr.email.
 
Knud Haugmark

p.t. Bonhoefferstrasse 9, Zimmer 212

Heidelberg

Tyskland

Efter 28/2

Skelhøjvej 25C 1 th.

2800 Lyngby

 

Kilde/link