ForsideMenneskers sundhedDrikkevand & pesticiderAdvarsel om "uanmeldt" kontrol sendes ud til 2300 landmænd

Advarsel om "uanmeldt" kontrol sendes ud til 2300 landmænd

-

Under overskriften "Klapjagt på pesticidkriminelle landmænd" fortæller DR, at 2300 landmænd, der handler med udlandet har fået besked om, at de måske bliver kontrolleret. Så har de god tid til at få deres forhold lovliggjort, hvis dette skulle være påkrævet. Brevet er foranlediget af, at det på Djursland er kommet for en dag, at 190 landmænd har aftaget ulovligt importerede pesticider fra tre forretningsmænd. At myndighederne går ud fra at der foreligger ulovligheder fremgår af, at kontrollen sker "i et forsøg på at stoppe importen af ulovlige pesticider, som har vist sig at være både omfattende og organiseret."

– Det her er noget af det alvorligste, vi nogensinde har set. Grænsekontrollen kan ganske enkelt ikke følge med. Derfor arbejder tre myndigheder nu sammen med politiet, så vi har mulighed for at komme ud på uanmeldt besøg hos landmændene, siger Bettina Kaastrup, specialkonsulent i Skat i Skive til JyskeVestkysten som refereres af DR.

Kilde/link

DR