ForsideNaturbeskyttelseDet danske landbrugsarealEnhedslisten: Bæredygtighed i landbruget

Enhedslisten: Bæredygtighed i landbruget

-

  • Landbruget skal være både økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt

    • 14.05.2010
    • Per Clausen
    • MF, Miljøordfører
    • Enhedslisten

    Dansk landbrug er i dyb krise. Det, der i den danske selvforståelse har været det primære erhverv, har nu i en årrække kørt med underskud. Driften kan kun opretholdes gennem massive EU-tilskud.. Gælden har nået astronomiske højder, senest er den opgjort til ca. 360 mia. kr.. Landmændene er nu mere afhængige af de finansielle vejrudsigter end de meteorologiske. De enorme investeringer har betydet, at det er stort set umuligt for nye landmænd at etablere sig, med mindre de kan arve en bedrift.

    Tendensen de seneste 30 år har været: Større brug, flere investeringer, optimering af driften, for at presse hver enkelt 50 øre ud af dyr og jord. En produktion der har lagt beslag på 2,6 mio. ha. i Danmark (62% af arealet) og mindst 1,2 mio. ha. i 3. verdenslande til produktion af foder til vores 25 mio. svin.
    Situationen er ret enkel. Fortsætter vi ad det nuværende spor er en fortsat dansk landbrugsproduktion illusorisk. Derfor må vi gå en helt anden vej. Vi må fjerne landbruget fra bankers og kreditforeningers kontrol og omlægge til en produktion, hvor værditilvæksten er maksimal i stedet for en stadigt større og mere effektiv produktion af de relativt billige produkter, som landbruget i dag ”lever af” at producere. I den sammenhæng er en omstrukturering af ejerformerne et vigtigt element.

    Landbrugsjorden skal overgå fra privat til offentligt ejerskab for at sikre en demokratisk styret produktion af økologiske produkter. Ved at sikre demokratisk kontrol med landbrugsbedrifterne kan driften tilrettelægges på baggrund af overordnede samfundshensyn som f.eks. naturbeskyttelse.
    Konkret foreslår Enhedslisten etablering af en statslig jordbrugerfond der opkøber landbrugsejendomme – f.eks. i forbindelse med tvangsauktioner. Jordbrugsfonden skulle finansieres gennem promillefondene, pesticidafgifter osv. Opkøbte ejendomme skal senest et år efter opkøbet overgå til økologisk drift og for nogle ejendommes vedkommende skal de helt eller delvist udtages til naturarealer. De landmænd, der er interesserede og hvis jord er blevet overtaget af det offentlige, får tilbud om at fortsætte som forpagtere eller ansatte.
    Samtidig med denne omlægning er det nødvendigt at se på arealanvendelsen. Dansk landbrug lægger i dag beslag på 62 % af arealet. Biodiversiteten er truet, flere arter kommer på rødlisten og monokulturer vinder frem. Derfor er det nødvendigt at gøre en aktiv indsats for at sikre en fortsat varieret natur – ikke kun natur for menneskenes skyld (rekreativ) men også natur blot for naturens skyld (uberørt natur). De krav vi internationalt stiller om bevarelse af naturområder bør også gælde i vores egen baghave.

    Der skal udtages landbrugsarealer, der i stedet skal overgå til naturarealer. Enhedslisten foreslår at 1 /3 af Danmarks areal udlægges til natur. Det er 10 % mere end i dag.
    Samlet set vil en omlægning til 100 % økologi, nedbringelse af svineproduktionen med min.50 %, samt udtagning af landbrugsjord så der er naturarealer på 33% af Danmarks areal, formodentlig være nok til at sikre at N-udledningen til havet bliver reduceret med de 20-27.000 T som Naturrådet har anslået er nødvendigt for at Danmark kan leve op til implementeringen af vandrammedirektivet og vil derfor være et seriøst bud frem for den aldeles uambitiøse plan regeringen har lagt frem.
    I forhold til at sikre rent grundvand til fremtidens generationer er øgede naturarealer, skovrejsning og udbredelse af økologisk dyrkning også af stor betydning og bør derfor have ekstra høj prioritet i de områder, hvor der er særlige grundvandsinteresser, gerne i samarbejde mellem flere kommuner.
    I dag har vi et landbrug der er dybt forgældet, producerer med underskud, udflager de fleste arbejdspladser i følgeindustrien, lægger beslag på 62 % af det samlede areal, producerer 25 mio. svin med deraf følgende miljøbelastning, importerer 4 mio. tons sojaprotein (over 500 kg pr. indbygger), er ekstremt transportkrævende og dermed co2 udledende og med landmænd der konstant er truet af økonomisk undergang.

    Hvis vi satser på en anden udvikling, kan vi sikre en miljømæssigt bæredygtig sammenhæng mellem produktion, arealanvendelse og natur, der sikrer at der ikke produceres flere dyreenheder end jorden kan optage kvælstof fra. Et sådant sporskifte kunne sikre en mindre transportkrævende produktion med langt flere lokale arbejdspladser og en langt støre værditilvækst i produktionen. Med rimelige vilkår for både natur og mennesker.

 

Kilde/link

Mandag Morgens debatblog