ForsideDebatindlægDebat: Økologiske drømmescenarier om gyllegassen

Debat: Økologiske drømmescenarier om gyllegassen

-

 

Sendt til Politiken

Chr. Ege fra Økologisk råd vrøvler om gyllegas og sin organisations drømmescenarie for 2020, hvor der ”indgår en reduktion af svineproduktionen med 30 procent…Det ser vi som ambitiøst, men realiserbart – og vi har regnet på økonomien i det. ” ( Politiken den 6. jan. 2012). Jamen det er da fint, at Christian sveder over tallene, mens vi andre undrer os over, hvordan Christian vil nedsætte svineproduktionen til et bestemt mål. Vi han mon lave prikkerunder i staldene eller genindføre tredvernes produktionsstyring, svinekortene, igen?

Og så skal gyllen forgasses, selvom det er urentabelt, for gylle består af mest vand og en smule af de aller sværest nedbrydelige kulhydrater. Jeg har spurgt ham, om han bare kan fremlægge et eneste, lille, bitte bevis for, at gyllegas gavner noget som helst, men det kunne Christian ikke. I Økologisk Råd lever man på drømmene og henviser til fødevareministeriet og ”mainstream forskning”, hvad det så end er. Men det understreger blot, at gyllegassens påståede velsignelser er helt og aldeles udokumenterede. Derfor er dens hardcore forkæmpere i Økologisk Råd og på Axelborg henvist til forblommede påstande som at ”Man kan også opgradere biogassen ved at fjerne dens indhold af CO2”, hvilket hr. Ege ikke har regnet på, for det er så dyrt og energikrævende, at det er bedre at lade være. Mærkelige argumenter om at ”Biogassen kan medvirke til at genanvende fosfor” er helt irrelevante i Danmark, for de gyllegødede marker er i årevis blevet overfodret med fosfor. Eges drøm om at ”man skal kompensere for tabet af kulstof i jorden ved at sprede husdyrgødning ” stemmer jo rigtig dårligt med, at kulstoffet bliver brændt af som metan i et biogasanlæg, inden gyllen køres ud på markene igen. Og så er den i øvrigt mere forurenende, fordi næringsstofferne fra slagteriaffald, ensilage og hvad man ellers tilfører af indkøbt brændsel til værkerne, opkoncentreres i returgyllen, så landmændene faktisk kan smugle 25% mere kvælstof ud på markerne uden om deres gødningsregnskaber. Det fremgår af reklamematerialet fra Lemvig Biogas, der henviser til de ”gunstige, lave offentlige udnyttelseskrav”. Biogasgylle forurener altså meget mere end almindelig gylle, også fordi den er delvis omsat, så næringsstofferne suser lige led til drænrørene og ud i vandmiljøet.

Fra sit ståsted ude i det blå har Chr. Ege slet ikke set den håbløse og farlige finansiering af de urentable værker, som den tidligere regering har indført. Landkommunerne, hvor der ofte er et flertal af bønder, kan beslutte at garantere for banklån til værkerne, hvis bankerne ikke vil tage risikoen, og det vil de begribeligvis ikke. Så hænger det offentlige pludselig på milliongælden i nogle ineffektive, konkursramte værker, som det allerede er sket både i Ålborg og Guldborgsund kommuner, for ikke at nævne Biokraftskandalen på Bornholm. Den har kostet bornholmerne mindst 100 millioner kroner. Og nu gider landmændene i øvrigt ikke at levere gylle til værket derovre mere.

Værkerne vil aldrig blive rentable af den simple grund, at den nødvendige brændsel, ensilage, organisk affald etc, vil stige i pris, fordi der ikke er nok til alle de gyllekogerier, som Chr. Ege drømmer om. Og indsamling af husholdningsaffald er ikke nogen løsning. Der er meget mere miljø i at minimere dette affald.

Helt ude i hampen er Chr. Eges paradoksale ræsonnement om, at man først skal bruge milliarder på at drysse biogasværker ud over landet, og så nedsætte svineproduktionen, for så igen at bruge tyve år til at finde på et alternativt brændsel. Mens Chr. Ege grubler over dette problem, går værkerne konkurs og skatteyderne hænger på milliardgælden. Man kunne blive ved, men jeg skal slutte med at påpege en notorisk fejl i Chr. Eges forherligelse af biogassen, nemlig påstanden om ”at der kan også udnyttes (…) kløvergræs fra sædskifte og græs fra naturarealer.” Det er ikke sandt. Trods mange års forsøg, giver forgasning af græs og kløver kun problemer. Det er ikke tilfældigt at køer skal tygge drøv og bruge fire maver for at fordøje cellulose, som er hovedbestanddelen i græs og kløver. Man kan brænde den slags med en energiudnyttelse på 95-97%. Det er det dobbelte af, hvad man nogen sinde kan få ud af bioforgasning.

Når bønderne igen og igen tager initiativ til, at skatteyderne skal betale for deres gyllekogerier, så er formålet at styrke den svineproduktion, som har forgældet erhvervet og sendt mange banker til tælling. Hold jer fra dette blålys. Gyllegasværker vil være århundredets største fejlinvestering.

Kilde/link

Information