Åbent brev til Miljøminister Ida Auken og Fødevareminister Mette Gjerskov og Natur- og Landbrugskommissionen
19. december 2012
Forslag til kvælstofrensning er et fejlskud, der vil koste dyrt at følge
Af Professor Kaj Sand-Jensen, Københavns Universitet, Professor Brian Kronvang, Aarhus Universitet og Lektor Morten L. Pedersen, Aalborg Universitet
De lovpåbudte 10 meter brede randzoner langs vandløbene, som blev vedtaget under den forrige regering for at reducere kvælstof-, fosfor- og pesticidforurening af vandløb, søer og kystvande har mødt forbitret modstand fra dele af landbruget.
Nu kommer Venstre, Konservative og Liberal Alliance landbruget til undsætning med en skriftlig opfordring til Miljøministeren og Fødevareministeren om øjeblikkeligt at tage helt nye virkemidler i brug som alternativer til de generelle virkemidler: randzoner og efterafgrøder.
De foreslåede alternative virkemidler – stenrev, muslingeproduktion og minivådområder – markedsføres med ordene effektive, økonomiske og intelligente, men det kan de slet ikke leve op til.
Stenrev og muslingeproduktion kan kun etableres i visse kystområder og har derfor ikke generel effekt på vandmiljøet og slet ingen virkning for vandløb og søer og ej heller over for pesticidforureningen. Tværtimod er etablering af stenrev hundedyrt (60 mio. kr. per km2), og der er ikke dokumentation for og ej heller er det teoretisk sandsynligt, at de kan fjerne væsentligt mere kvælstof per hektar end den almindelige havbund kan. Hvis der allerede er klart vand i et kystområde pga. lav næringstilførsel fra land, så kan stenrev have den gunstige effekt at blive bevokset med alger, huse flere fisk og derved fremme biodiversiteten. Men et generelt virkemiddel mod forurening og dårlig vandkvalitet er stenrevene altså ikke.
Muslingeproduktion foreslås også som et middel til at fjerne kvælstof indeholdt i det høstede muslingekød. Her dokumenterer målinger og beregninger fra Kattegat og Østersøen, at dette middel hverken kan fungere generelt eller over store sammenhængende arealer, samt at det er langt billigere at fjerne kvælstoffet i rensningsanlæg og vådområder på land. Under muslingeanlæg er der faktisk risiko for en forøget frigivelse af næringsstoffer fra havbunden.
Ideen om at bruge havet som rensningsanlæg blev allerede begravet for 40 år siden, men genoplives her. Forskere fra Lunds Universitet konkluderer da også, at vil man mindske belastningen af fjorde, Kattegat og Østersøen skal man reducere næringstilførslen fra kilderne på land allerede inden næringsstofferne når frem til kystvandene.
Det tredje virkemiddel, minivådområder, kan etableres i tilknytning til dyrkede marker, men det bliver også dyrt og kræver løbende vedligeholdelse og kostbare analyser til dokumentation af, om de faktisk virker. Der findes ikke nogen enkel billig løsning, fordi effektiv rensning kræver en vedvarende god gennemstrømning af næringsrigt vand gennem en specialfremstillet matrix med store overflader, som ikke må stoppe til med jord eller slam. Og ved lave temperaturer i vinterhalvåret, hvor næringstabet fra markerne er særligt stort, falder rensningseffektiviteten drastisk. Der er en god grund til, at man har samlet rensningen af byspildevandet i store rensningsanlæg, hvor man teknologisk kan styre og effektivisere rensningen.
Hvis minivådområder som foreslået skal etableres, skal de nedgraves på markerne og må ikke placeres i de få bevarede fugtige naturområder i ådalens rand, for det vil koste dyrt for ådalenes biodiversitet. En sådan praksis vil være et brud på flere EU-direktiver, blandt andet habitatdirektivet, og bringe os endnu fjernere fra at opfylde biodiversitets målene. Intelligent udlagte randzoner er derimod en god ide da vi kan få mere for pengene ved en lokal målrettet løsning, der tager hensyn både til miljø – og naturinteresser.
Som fagfolk finder vi det både besynderligt og uhensigtsmæssigt, at der midt under en samlet faglig udredning i Natur- og Landbrugskommisionen bliver sendt et opråb til regeringen om en eklatant kursændring. Opråbet iklædes en alternativ og tilsyneladende faglig frakke, som imidlertid ikke er vandtæt og desuden mangler både ærmer og forstykke. Der er intet fagligt belæg for, at de påståede ”intelligente” løsninger med stenrev og muslingeproduktion vil kunne bidrage reelt til at løse de overordnede miljøproblemer i vandmiljøet.
Forfatterne er professorer og lektor ved Københavns, Aarhus og Aalborg Universiteter med forskning i transport og omsætning af næringsstoffer fra land til vand og deres biologiske påvirkning af søer, vandløb og kystvande.
For yderligere kommentarer, kontakt: Professor Kaj Sand-Jensen, 35321905 eller 47748073.
Kilde/link
