Biogasrapport giver fortegnet billede af gyllens betydning

IFRO-analysen af biogassens rentabilitet er baseret på et gennemsnitligt biogasanlæg med en kapacitet på 700 ton biomasse. Heraf er 78 procent svine- og kvæggylle, 12 procent fiberfraktion fra separeret gylle og 10 procent majsensilage, skriver ingeniøren. Hvad man selv skal regne ud er, at af de 700 tons er 518 tons vand fra gylledelen, 50 tons er van i den separerede fiberdel og majsdelen indeholder nok 20 tons vand. Det giver i alt 588 tons vand, som rapporten altså kalder biomasse. Og så ser det jo ud som om, at gyllen er storleverandør af både biomasse og energi, men det er helt forkert. Langt den største del af gassen stammer fra majsen, og det er tvivlsomt, om det overhovedet kan lade sig gøre at tilføre så meget majs. Andre rapporter sætter maksimum ved 7% majs, da massen ellers bliver for tyk. Omkring halvdelen af majsens energiindhold udnyttes til metan, hvoraf en del dom undslipper til atmosfæren og laver drivhuseffekt. I et almindeligt varmeanlæg, hvor man brænder biomassen ville udnyttelsen komme helt op på 98 %

Ifølge analysen er anlægget en overskudsforretning for ejerne. Tre millioner kroner giver det årligt i overskud. Til gengæld koster det samfundet 20,8 millioner kroner om året – eller 2,80 kroner pr. produceret kubikmeter biogas.

Kilde/link

Ingeniøren