Ekstra statsstøtte til landbruget er klappet af med kammeradvokaten

EU kan sætte en kæp i hjulet for en af Mette Gjerskovs sidste bommerter, nemlig en statsfinansieret kompensationsordning til landmændene, som skal udlægge 10 meter brede bræmmer langs vandløb fra og med næste år. EU forbyder nemlig særlig statsstøtte til "kriseramte virksomheder", altså virksomheder, der vil gå ned på kort eller mellemlang sigt. Mange landbrug er teknisk insolvente og kan derfor ikke låne penge, hverken til investeringer eller – og det er langt mere kritisk –  til at finansiere driftsunderskuddet med. Den statslige støtteordning synes at bevæge sig på kanten af EU-traktaten, for man bøjer med kammeradvokatens billigelse reglerne, så landmænd kan få støtte på trods af, at de styrer direkte imod fallit.

I NaturErhvervsstyrelsen oplyser Steen Bonde, chef i Center for Arealtilskud, at man endnu ikke ved, hvor mange landmænd der mister randzone-kompensation, fordi de er ”kriseramte”.

»Den forenklede, indsnævrede definition på ”kriseramt virksomhed”, der optræder i vores udkast til vejledning, har vi udviklet i samarbejde med kammeradvokaten (statens advokat, red.). Vurderingen herfra lyder, at medlemsstater i EU gerne må indsnævre definitionen, når der skal udbetales statsstøtte under de-minimis-forordningen,« oplyser Steen Bonde.

Steen Bonde oplyser ikke, hvorfor man ikke får støtteordningen godkendt i EU. Hvis den strider med EU ordningen, kan staten muligvis omtrent som i braksagen blive pålagt bøder, som finansieres af skatteyderne, mens landmændene sandsynligvis får lov til at beholde deres privilegier.

Kilde/link

JP Premium (kræver abonnement)