Leverpostej kan være livstruende

Hver femte dansker har antistoffer mod hepatitis E i blodet. Sygdommen ligner influenza og vil ofte blive forvekslet hermed, da forløbet oftest er uproblematisk. Kun gravide kvinder kan komme i livsfare. 20% dør. Virusset er fundet i svinelevere på slagterierne og i et enkelt tilfælde i en lever i et supermarked.

Engelske undersøgelser peger på, at kun opvarmning til 70 grader i 20 minutter sikrer imod smitte. Leverpostej er normalt udsat for mindre varme og udgør derfor en smittekilde. Dette kan forklare at så mange danskere har dannet antistoffer imod virus.

Kilde/link

Ingeniøren