ForsideLederLeder: Vi undrer os

Leder: Vi undrer os

-

På redaktionen breder rynkerne sig hen over redaktørens pande som regnorme på en regnfuld dag breder sig hen over græsplænen.

Det er da mærkeligt, at hele det danske pressekorps ikke har undersøgt, hvad dette koreanske institut GGGI, som ingen havde hørt om før Løkke gjorde det herostratisk berømt, egentlig står for. Alle plaprer om, at dette skal hjælpe ulandene til at undgå de fejl, som vesten har begået. God ide, men hvad har man så opnået i den retning? Svaret blæser i vinden.

Det er da også underligt, at ingen undrer sig over, at Lars Løkkes datter i modsætning til alle andre unge piger er helt vild med at "feriere" med sin far. Børn mister lysten til at tage i sommerhus med de gamle ved trettenårsalderen, men Lisa, som pigen vist hedder, er altså en undtagelse.

Ingen undrer sig over, at det pludselig bliver skatteydernes problem, hvad Løkke påstår, at han har lovet sin datter. For skatteyderpenge kanaliseret over til GGGI betalte for datterens flyrejse, da hun over Rio fløj hjem fra USA sammen med farmand, der havde været på besøg hos GGGI ved et  møde i Rio. Hvorfor er der ingen, der spørger tøsen, om det passer?

Hvorfor bestiller GGGI en billet til USA, når manden er inviteret til Rio? Hvorfor bestiller Løkke ikke selv billetten til datteren, når han nu selv havde en "intention" om at betale. Og hvorfor køber hele pressekorpset historien om, at pengene er blevet tilbagebetalt efter den "oprindelige intention" præcis som alle bilag lægges frem for offentligheden. Ekstra Bladet udgør dog her en undtagelse af den art, der bekræfter reglen.

Og ingen griner højt af, at Lars Løkke anser sig selv for at være så vigtig, at han skal køre i skudsikker bil. Det skulle han i følge bilag, som DR offentliggør, have betalt 32.000 kroner for. Men pengene blev godtgjort af GGGI. Lars Løkke var ikke formand for andet end Venstre, da han sad bag de tonede ruder i den sikre bil.  Ingen spørger, hvorfor han skulle sidde der og ikke i en almindelig taxi?

Sådan kunne man blive ved. Lars Løkke er en anløben drukmås, for nu ikke at sige fuldblods alkoholiker. Det vidste vi godt. Han er også en kynisk, udspekuleret, afstumpet egoist.

Det vidste de fleste af os også i forvejen. Hvad der undrer er, at så mange mennesker endnu betragter ham som en legitim spiller på topplan i dansk politik.

For her er han færdig.

Eller bør være det.

 

.