ForsideDebatindlægDebat: Sikke et svineri!

Debat: Sikke et svineri!

-

 

Bukholm, 18. november 2013

Sikke et svineri!

Lørdag d. 16. november kl. 20 havde DR2 en temaaften om grisen med titlen ”Hele svineriet”. Første time af udsendelsen var produceret af kommunikationsbureauet Complot – et selskab som i årevis har produceret positive film om landbruget for landbrugets interesseorganisation ”Landbrug og Fødevarer”. Dette blev imidlertid ikke nævnt i forbindelse med programmets afvikling.

Udsendelsen var mest af alt en hyldest til dansk, intensiv svineproduktion, hvor direktør for ”Landbrug & Fødevarer”, Søren Gade, fik rig lejlighed til at fyre alle interesseorganisationens sædvanlige manipulerende udsagn af, bl.a.:

  • Intensiv svineproduktion er nødvendig for at brød-føde verden”.

 

Nej, verden kan netop brød- ikke kødfødes. Allerede på nuværende tidspunkt spiser husdyr mere end halvdelen af klodens afgrøder – i en verden hvor 1 mia. mennesker sulter. Blot ca. 20 % af den energi, der investeres i en gris i form af vegetabilier, kommer retur i form af kød.

 

  • Fødevareklyngen udgør 25 % af den samlede eksport”.

 

Javel, men svineeksporten udgør under 5 %.

 

  • Danske svineproducenter har et lille antibiotikaforbrug sammenlignet med andre lande”.

 

Ikke desto mindre forbruger danske grise mere end dobbelt så meget antibiotika som hele det samlede, danske sundhedsvæsen og udgør således en trussel mod folkesundheden. Konventionelle grise har et 6 gange højere forbrug end økologiske.

 

  • Biogas og biodiesel er vigtige energiressourcer”.

 

Biogas giver dog iflg. Nationalt Center for Miljø og Energi, Århus Universitet, anledning til et betydeligt velfærdsøkonomisk tab.

 

Biodiesel fremstilles bl.a. på baggrund af de min. 10 mio. grise, som bukker under i staldene hvert år. Er det bæredygtig energi? Etisk?

 

Ak ja, således oplyste af DR, en statslig public service-kanal, afventer vi nu spændte en evt. temaaften om olieindustrien. Mon ikke f.eks. et kommunikationsbureau tilknyttet Shell gerne vil producere en film for DR om olieindustriens velsignelser?

 

Jette Rosenkvist

Selvstændig

Bukholmvej 43

6100 Haderslev

Tlf. 48 488 488

Mobil 42 488 485