ForsideMRSALandbruget: Ingen vej tilbage – vi skal leve med MRSA for altid

Landbruget: Ingen vej tilbage – vi skal leve med MRSA for altid

-

Nyt og mere passende logoforslag for Landbrug og Fødevarer, gratis udarbejdet af redaktionen.
Nyt og mere passende logoforslag for Landbrug og Fødevarer, gratis udarbejdet af redaktionen.

Ifølge landbrugets førstemand i Danmark, Martin Merrild, anerkender Landbrug & Fødevarer, at MRSA CC398, populært kaldet svine-MRSA, giver samfundet en vis sundhedssmæssíg udfordring, men som med andre stafylokokker må vi acceptere tilstedeværelsen af MRSA.

»Vi forstår godt, at folk er bekymrede. Men det er ikke realistisk at fjerne bakterien,« siger Claus Fertin, direktør i Videncenter for Svineproduktion i Landbrug & Fødevarer, der stiller op til interview, da Martin Merrild er i Canada.

Han hæfter sig ved, at svine-MRSA ikke blot er i svin, men også i mennesker såvel som husdyr, og derfor vil bakterien blive ved at komme igen, ligegyldigt hvor drastiske midler der bliver taget i brug.

»Vi ved simpelthen ikke nok om bakterien og om, og hvordan vi slipper af med den. Vi ved bare, at den kommer igen, om så vi slår alle dyr ned,« siger Claus Fertin.

via Landbruget: Ingen vej tilbage – vi skal leve med MRSA for altid | Ingeniøren.