ForsideMenneskers sundhedFarlige fødevarerLone Vitus-interview i Politiken: Landbruget smadrer os

Lone Vitus-interview i Politiken: Landbruget smadrer os

-

2-20141115_122510
Politikens debatsektion den 15. november 2014

Lone Vitus har begået en ny bog om mad, og i den anledning fik hun dækning i Politiken, hvor hun udtaler sig entydigt imod den skadelige måde, vi laver fødevarer på. Om den villede blindhed siger Lone Vitus til bladet:

.»Man kan måske godt forstå, hvorfor landmændene vil producere så meget som muligt, og man kan måske også godt forstå, hvorfor fødevareindustrien bruger billigst mulige råvarer og er ligeglade med, hvad de indeholder, men man kan godt undre sig over, hvorfor de myndigheder, som man tror varetager befolkningens interesser, gang på gang viser sig at gøre det stik modsatte.

Den eneste forklaring, jeg kan finde, er økonomiske interesser. Jeg tror, det er et overordnet tankesæt i systemet, som favoriserer økonomien frem for mennesket. Det er penge, der grundlæggende driver det og har drevet det så vidt, uden at nogen rigtig har tænkt over det«.

Så det er ubevidst, mener du?

1-20141115_122439»Ja, alle bliver blinde, som tiden går. Landmændene er blevet blinde, dyrlægerne er blevet blinde, myndighederne er blevet blinde. Dette er det normale nu. Det er bare sådan, det er«.

»Myndighederne siger, at vi har verdens bedste fødevaresikkerhed, og eftersom vi har en meget høj grad af tillid til systemet herhjemme, tror vi på det.Og når vores fødevareminister – som er den, der burde have skrevet den her bog, og som burde tage sig af, hvad mad gør ved folk – har som sin vigtigste mission at finde ud af, hvad der skal være den nye nationalret, sender han jo et kraftigt signal om, at der ikke er noget problem. Vi har styr på det. Vi har så meget styr på det, at vi kan tage os af det sjove.Det er altså ikke mærkeligt, hvis folk føler sig trygge og godt tilpas. Det er det indtryk, vi efterlades med: Der er ikke noget at bekymre sig om«

Dette er kun et lille uddrag af interviewet.

Lone Vitus’ nye bog