ForsideLandbrugets falske pibeLandbrugets løgnehistorierNy "prognose": Det går helt galt for landbruget

Ny "prognose": Det går helt galt for landbruget

-

Landmændenes forventninger danner nu grundlag for en ændret prognose for landbrugets økonomiske fremtid. 300 landmænds svar indgår i en undersøgelse, som dog endnu ikke er offentliggjort. Alligevel meddeler Ritzau Finans:

Det skaber frygt for markante prisfald på jord og ejendomme. Udover landmændene vil også byggebranchen og landbrugets maskinleverandører blive ramt direkte. Det skriver dagbladet Børsen.

1-Martin Merrild2
Martin Merrild mener, at landbrugets økonomi bliver bedre, fordi verdens befolkning stiger i fremtiden

– Når stærkt ændrede prognoser på få måneder kan rykke f.eks. en gennemsnitligt svineproducents forventede 2015-resultat fra et plus på over en halv mio. kr. til et minus af samme størrelse, så kan man godt blive trist, når man sidder ved computeren og skal komme med sine forventninger til en undersøgelse. Situationen er dybt alvorlig, men på lang sagt er der behov for fødevarer til klodens voksende befolkning, siger formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild.

via Banker og bønder frygter prisfald på jord og ejendomme – Erhverv – LIVE.

Her på redaktionen undrer vi os over Martin Merrilds udtalelse om, at svineavlerne skulle have haft forventninger om  komme ud med et plus på en halv million i 2014.  sickpigs.dk meddelte allerede for over en måned siden, at Videncenter for Svineproduktion for 2014 forventede et driftsunderskud på 325.000 kroner før finansieringsomkostninger og løn til ejeren.

prognose_okt_2014
Svineøkonomien bliver ikke bedre fremover. Men produktionen fortsætter med uformindsket kraft

I følge Merrild er der tale om en forværring på en million for “den gennemsnitlige svineavler”.  Men prognoser fra Axelborg har tendens til at skifte meget uventet og meget dramatisk. Måske er der med prognoserne i høj grad tale om signalgivning.

Lone Saaby fra Axelborg udtalte i radioavisen den 3. december et nyt ord i denne sammenhæng, nemlig “højkonjunkturen” og mente dermed de seneste tre år, hvor erhvervets astronomiske gæld ikke blev nedbragt. I følge samme Lone Saaby har”ruslandskrisen”  ansvaret for landbrugets manglende indtjeningsevne.