Et par sandheder om det dejlige kød

2-DSC04980
George Monbiot, forfatteren til Informations kronik, mener, at den kødspisende befolkning bedrager sig selv til at tro, at kødproduktion er en hyggelig, harmløs affære

Kronik af George Monbiot i Information den 3. januar 2015:

Vækstraten for slagtekyllinger er firedoblet på 50 år, og de slagtes nu allerede i syvugersalderen, hvor de ofte er lammede af deres egen vægt. Dyr, der selekteres ud fra fedme, forårsager selv fedme. Avlet til at svulme op i passivitet indeholder de stopfodrede fabriksopdrættede kyllinger i dag næsten tre gange så meget fedt, som kyllinger gjorde i 1970, og kun to tredjedele så meget protein. Svine- og kvægdrift har gennemgået en lignende metamorfose. Kødproduktion? Nej, fedtproduktion.

At opretholde en så usund dyreproduktion på så overfyldte vilkår kræver rigelige doser af antibiotika. Dette medikament kan samtidig bruges til at fremme vækst – en anvendelse, som stadig er fuldt lovlig i USA og udbredt i EU, hvor den sker under dække af sygdomsbekæmpelse. Helt tilbage i 1953, påpeger Lymbery, advarede parlamentsmedlemmer i det britiske underhus imod, at man med denne praksis løb en risiko for, at der ville opstå sygdomsresistente patogener. Disse bekymrede røster blev overdøvet af latter. I dag ved vi, at den trussel er helt reel.

[…]

I stedet for bevidstløst at spise kød til hvert et måltid, bør vi tænke på kød som en ekstraordinær luksus. Som et privilegium snarere end en rettighed. Vi kunne reservere kødmåltider til særlige lejligheder såsom jul, og ellers nøjes med at spise det en gang om måneden.

Oplagt ville det også være at gøre besøg hos fabriksgrise og burhøns obligatoriske for alle skolebørn, så de ved selvsyn kan studere opdræt og slagtning, som den forløber i alle faser. Måske vil det virke brutalt og traumatiserende. Men kan vi ikke tåle at se på det, vi spiser, bør vi holde op med at spise det.

via Smagte flæskestegen? | Information.

Den engelske original her