Arla produces Cravendale®, Lactofree®, Anchor®, Lurpak® and Castello®. And because Arla Foods is owned by farmers, 100% of Arla’s profits go back to our farmers and their families.
Med en smilende landmandskvinde, et rørende jerseyøje og nationalistisk krigsretorik forsøger et presset Arla at få engelske kunder til at vælge mejeriselskabets produkter, selv om Arla er ukendt blandt engelske kunder. Der står nemlig ARLA på hverken Lurpaksmørret, Achor-osten eller den laktosefri ”Lactofree” mælk.
Det gamle krigsslogan, der skulle fremme hvervningen af soldater til 2. verdenskrig ”Your country needs you” har man med Union Jack som baggrund omskrevet til ”The cheese sandwich needs you” for at få flere kunder. De fleste vil nok mene, at det forholder sig omvendt, altså at de har brug for ostemaden, så den retorik har ikke store chancer.
Kundernes gode vilje til at støtte et mejeriselskab, der lover at ”100% of Arla’s profits go back to our farmers and their families” skal få dem til at vælge Arlas produkter.
Problemet er bare, at Arla i England med 3.000 andelshavere, er ”presset på indtjeningen”, som JyllandsPostens udsendte Jesper Olsen skriver den 4. april 2015 (Erhverv side 4-5). Farmerne og deres familier må altså se langt efter denne ”profit”. Udgifterne i Arla skal skæres ned med 700 mio. og der er allerede fyret 100 mennesker. Lønsomheden skal også forbedres. JyllandsPostens artikel oplyser, at Arla i England har øget omsætningen over de seneste tre år og solgte for lige godt 21 mia. kroner i 2014. Men udbyttet udebliver altså.
Man har sidste år investeret i ”verdens største friskmælkmejeri” men det fremgår af artiklen i JP, at dette anlæg stadig er ”ved at blive kørt ind”. Det betyder nok, at der er en stor overkapacitet, for Arlas mål er stadig at købe mere mælk fra britiske landmænd.
Trods stor vækst på omsætningen ser det ud til, at Arla i England faktisk er en rigtig dårlig forretning. Man vil heller ikke oplyse tal for den reelle (negative?) indtjening.
Det ser ud til, at man i en årrække har været besat af volumensyge og hovedløst har øget mælkemængden, mejerikapaciteten og omsætningen uden at sikre rentabiliteten.
På grund af udygtig ledelse står Arla i England nu med ryggen mod muren, og den nytiltrådte direktør, Peter Giørtz-Carlsen får en vanskelig opgave med dels at rydde op i en syg virksomhedskultur og samtidig at fordoble omsætningen og komme i fødevarebrandsnes top ti inden for de næste fem år, som hans ambition er.
I takt med, at han er forpligtet til at aftage den stigende mængde mælk, som andelshaverne vrider ud af patterne på deres mange køer, skal han fremtrylle et stadig større profitabelt marked. Det bliver ikke lettere af, at mælkeprisen har ikke været lavere i mange år.
Vi tør godt spå, at Arlas engelske eventyr ender i en katastrofe. En forældet ejerstruktur, udygtig og hovedløs ekspansion og et vigende marked for usunde og fedende mælkeprodukter er de vigtigste søm i Arlas ligkiste.
Braldrende retorik og store armbevægelser hjælper ikke i denne alvorlige situation.
