ForsideLandbrugets økonomiLandbrugets økonomiske kollapsLeder: JyllandsPostens halleluja-skildringer af det fallerede danske landbrug fortsætter

Leder: JyllandsPostens halleluja-skildringer af det fallerede danske landbrug fortsætter

-

JyllandsPostens kampagne

Det begyndte med Lars Attrups jublende artikel om dansk landbrug allerede den 5.  januar 2015. Her skriver journalist Attrup lystigt af fra en pressemeddelelse fra Bæredygtigt Landbrug og/eller Axelborg – må man formode – for artiklen rummer ikke en eneste kildehenvisning.

Det fortsatte med tre virksomhedsportrætter den 19. januar, med to artikler: “Landbrugskrisen presser bankerne til at anvende et kontroversielt redskab”  og “Jeg bliver presset tættere og tættere på kanten” og dagen efter med artiklen: “Landmænd siger stop”. Alle artiklerne havde samme vinkling, nemlig, at danske landmænd er hårdtarbejdende, effektive hammerdygtige, men de bliver presset af urimelige “rammevilkår”, så de altså alligevel må gå konkurs med alle de belastninger for samfundet, det medfører. Læseren må tænke: Vi må hellere støtte landbruget, for dels er det synd for de stakkels flittige bønder og dels er det simpelthen for dyrt at lade være.

Bevidst tilstræbt underskud

Den sang kender vi godt. Og det er sandt nok, at danske landmænd har en elendig økonomi, men det er blevet en bevidst strategi fra erhvervets side. Mælkebønder har i årevis bevidst pådraget sig millionbøder for at overskride kvoterne og svineproducenterne nægter at tilpasse produktionen til en vigende marked, men får i stedet skatteyderne til at betale for, at det usælgelige kød kommer i frysehuse “indtil prisen retter sig”, som man siger. Så landmændenes dårlige økonomi er ikke en gang forårsaget af dårligt management, – det er en målrettet strategi at gøre sig til ofre og så forlange redningspakker i stribevis på skatteydernes bekostning.

Det kan undre, at JyllandsPosten hopper på den galej og skriver om de stakkels bønder, der uforskyldt er ramt af både “finanskrisen”, “ruslandskrisen”, urimelige miljøkrav osv. osv. Men avisen fortsætter den tårevædede strøm af artikler, der skal skønmale dansk landbrug i en tid, hvor det kun går den, vej hønsene skraber.

Arlas massive økonomiske problemer i England

1-DSC01717
Redningsmanden, Peter Giørtz-Carlsen skal nok få fordoblet Arlas engelske omsætning på fem år, for han er både dygtig og målrettet. Han satser dog ikke på at tjene penge, ser det ud til…JP/Erhverv 4. april 2015
1-DSC01718
Voluminøst praleri om ansatte, omsætning og ejerkreds. Ikke en stavelse om overskud eller måske mere passende: underskud. Det forbliver en hemmelighed.

Seneste bidrag til klagesangen er en artikel påskelørdag, hvor avisens udsendte skildrer Arlas kæmpefiasko på det britiske marked som en svær tid, hvor frelseren kommer galopperende på sin hvide hest. Han hedder Peter Giøtz-Carlsen og praler med, at Arla er større en Coca-Cola, men tilføjer så skælmsk: “målt på omsætning”

Omsætningsretorik

Nu er omsætning jo som bekendt ikke nogen værdi i sig selv. En stor omsætning er nødvendig såvel for at skabe et stort under- som et stort overskud.

Men det har de færreste faktisk opdaget, og avisen bringer noget misvisende omsætningsstigningen i hele koncernen, men nægter at fortælle, hvor lidt man tjener i for eksempel Storbritannien. Samme voluminøse storpraleri leverede Politiken i  artiklen (Forventning til) “Oste- og mælkesalg til Golfen sætter rekord”. Her brugte man Muhammedkrisens rekordlave salgstal som sammenligningsgrundlag for nu at prale med en “rekord”. Ikke et ord om overskud, men mange om målrettede kundebesøg,  den samlede danske eksport og mere lirumlarum, der kun var røgslør for, at man ikke tjener en krone nede i de varme lande omkring golfen.

I England forsøger man med en amatøragtig reklamekampagne, der skal lokke forbrugerne til, fordi Arla er et andelsselskab, ejet af leverandørerne, som så får hele gevinsten. Men den er så lille, eller måske endda fraværende, at det bedre kan betale sig for nogle mælkebønder at levere til andre mejerier. Dansk selvfed begejstring for “andelsbevægelsen” er let sporbar, men sandheden er bare, at denne ejerform er forældet, upraktisk og urentabel i dag.

Den er en af grundene til, at Arla har forkøbt sig i store, kostbare anlæg, som ikke kan udnyttes, hvilket koster kassen, også for de 3000 andelshavere i Arlas engelske underskudsforretning.

sickpigs.dk’s kritik har sat sine spor i Viby J

Den seneste  af JPs reklameartikler for landbruget lader skinne igennem, at “indtjeningen er under pres”, så det ser ud til, at sickpigs.dk’s massive kritik af JyllandsPostens fordrejede, rosenrøde billede af landbruget har båret frugt. Men der er stadig potentiale for forbedring.

Her på redaktionen er vi ikke tilfredse, før vi får tallene for Arlas underskud. Dem burde vore dygtige konkurrent i Viby J. nok kunne grave frem.

De er vel journalister.