ForsideLandbrugets falske pibeDet er de andres skyldSvinejournalist Lars Attrup igen sendt i byen for Axelborg.

Svinejournalist Lars Attrup igen sendt i byen for Axelborg.

-

I en række artikler i JyllandsPosten og Finans.dk har især Lars Attrup, men også Jakob Martini og Jette Aagaard skrevet ukritisk om dansk landbrugs vanskeligheder. I det seneste eksempel  er ikke kun Putin  skyld i de “lave” priser på svinekød. Hans “fødevareboykott” var ellers tidligere forklaringen (selv om danske produkter ikke var omfattet). Men nu er det landmændene selv, der simpelthen er for dygtige til at lave grise, og ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Lars Attrup skriver bl.a:

Teknologiske landvindinger er med til at forstærke og forlænge den dybe krise i dansk svineproduktion.

Brugen af såkaldt genomisk selektion og dna-test har de seneste år gjort det muligt at sætte turbo på avlsarbejdet, og resultatet er en eksplosiv produktivitetsfremgang, som oversvømmer markederne med svinekød og sætter priserne under et voldsomt pres.»Brugen af genomisk selektion betyder, at vi langt hurtigere og mere præcist end tidligere kan udvælge de allerbedste avlsdyr. Dermed kan vi accelerere udviklingen på områder som grisenes tilvækst, kødprocent og kuldstørrelser,« forklarer afdelingsleder Anders Vernersen, Videncenter for Svineproduktion.

Men der er tale om en teknik fra 2010, så den kan næppe være hele årsagen til svineavlernes økonomiske ruin. Ingeniøren omtaler DNA test her

Her på redaktionen forstår vi simpelthen ikke Lars Attrups vinkling af historien: At landmændenes succes er grunden til deres økonomiske ruin. Man har på 7-8 år sat over 12 milliarder over styr, og det skyldes altså “succes”?!

Den ligning kan formodentlig kun gå op i hovedet på en journalist, der er købt og betalt af dansk landbrug. Attrup gengiver tal fra det såkaldte “Videncenter om Svineavl”:

I Europas største svinekødsproducerende nation, Tyskland, voksende den gennemsnitlige kuldstørrelse med 0,15 smågris årligt i perioden 2002 – 2006. I de seneste fem år – 2010 – 2014 – er kuldstørrelsen vokset med 0,65 smågris årligt. Avlsfremgangen er med andre ord mere end firedoblet.

Det er jo dramatiske tal, der gælder for Tyskland. Men de er misvisende, for de siger hverken noget om udviklingen i Danmark eller om antallet af svin; kun noget om hvor meget et gennemsnitligt kuld grise er vokset. Hvis man nedsætter antallet af avlssøer, sparer man penge, og hvad der er sparet, det er tjent. Med mindre man altså ikke gør dette, men laver usælgelig overproduktion, som naturligvis presser priserne ned. Det er en helt normal markedsmekanisme, som landmændene selv sætter i gang. Attrup påpeger ikke dette forhold eller nævner de milliarder, som landbruget, også svineavlerne, direkte og indirekte får i skatteyderbetalte subsidier.

Attrup beskriver svinebøndernes succes/økonomiske kollaps med følgende passus:

Den gennemsnitlige danske landmand har nu haft underskud på produktionen af grise ni år i træk. Siden 2007 har landmændene i gennemsnit tabt 67 kr. pr. produceret gris, og for hele branchen løber tabet for perioden 2007 – 2015 op i 12,2 mia. kr. Branchens egne økonomer og markedsanalytikere venter, at svineproducenterne også får store underskud i 2016.

Lars Attrup stiller ikke de nødvendige kritiske spørgsmål til branchens folk. Han gengiver en udbredt myten om “svinecyklerne”, der siger, at svinepriserne går op og ned med regelmæssige mellemrum. Altså: det gør ikke noget, at man har underskud, for man plejer at have overskud bagefter. Det passer bare ikke, og Attrup beder ikke om dokumentation. Det skyldes, at han ikke længere er kritisk journalist, men agerer som Axelborgs lille kammertjener henne om hjørnet på JyllandsPostens redaktion. Lars Attrup citerer sidst i artiklen svinebossen Henrik Mortensen, som har set lyset:

»Det er en selvforstærkende ond cirkel. Jo lavere svinekødspriserne er, des mere har vi landmænd behov for at styrke avlsarbejdet for at hæve produktiviteten. Resultatet er en fortsat stigende produktion og endnu større pres på priserne,« konstaterer Henrik Mortensen, formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

Henrik Mortensen mener, at den intensive avl, som altså har medført milliarunderskud og stribevis af konkurser, skal fortsætte. Selv om 25% af de danske smågrise aflives, så skal søerne i følge Mortensen lave endnu flere. Lars Attrup sætter ikke spørgsmålstegn ved Mortensens påstand. Han kunne have spurgt, hvorfor i alverden, man fortsætter den selvmorderiske kurs og ikke finder på noget andet at lave. Eller om det i virkeligheden gavner Danmark, at svineavlerne skal belaste lånemarkedet hvert år, for at betale deres regninger og alligevel går konkurs på stribe med ubetalelig gæld. Om opformeringen af resistente bakterier, endnu mere gylle og stank er ofre, som samfundet skal bringe til et erhverv, der ser ud til i al overskuelig fremtid at sende endnu flere milliarder op i gylletågerne.

Det er interessant at se hvordan samme argument, kan bruges til forskellige formål. For få år siden var både Søren Gade, dengang landbrugsbossen over alle landbrugsbosser, sammen med Dan Jørgensen i Kina for at underskrive en aftale, der skulle være “250 millioner kroner værd.” Kina havde accepteret hygiejnestandarden på et par danske slagterier, det var det hele, og mere kom der heller ikke ud af det. Nu spiller svinebossen Finn Udesen så kinakortet med modsat fortegn:

»Man må vente – eller frygte – at eksempelvis et land som Kina vil få et enormt løft i produktiviteten i takt med, at de får udskiftet deres lokale avlsgrise med bedre avlsdyr fra blandt andet Danmark. Der er et lignende potentiale for at hæve produktiviteten i resten af Asien. Også et land som USA ligger langt under dansk niveau og har dermed mulighed for at opnå en stor fremgang i produktiviteten,« vurderer Finn Udesen.

Lars Attrup end ikke overvejer, om Danmark skal og kan konkurrere i et kapløb mod bunden, hvor også Rusland, Kina, USA og Brasilien deltager. Mærkeligt nok spillede klaveret helt anderledes for et halvt års tid siden. Den gang udtalte Thomas Søby, cheføkonom på Axelborg under  overskriften “Dansk svinekød hitter i Asien” til Landbrugsavisen bl.a:

Af den årlige danske svinekødseksport på 30 mia. kr., som stort set kun består af konventionelt produceret svinekød, handles en tredjedel til en pris, som ligger tyve procent eller mere over de priser, som vores konkurrenter i EU får.  Det betyder, at Danmark hvert år eksporterer for ca. 10 mia. kr. konventionelt svinekød, som fx Kina og Japan er villige til at betale mere for end svinekød fra andre lande. Vores svinekød, bulk eller ej, rummer således kvaliteter, som verden er parate til at honorere med en betydelig merpris.

(Vi skal ikke i denne forbindelse kommentere, at Thomas Søby opfatter “Kina og Japan” som “verden”…)

Sidst i artiklen antyder Lars Attrup alligevel, at det kan lade sig gøre at tjene penge på at lave svin. Engang.

Ifølge nye prognoser fra det amerikanske landbrugsministerium, USDA, bliver den globale produktion af svinekød rekordstor i år, og væksten ventes at fortsætte i 2016. De danske svineproducenter deltager dermed i et verdensomspændende kapløb mod bunden, hvor vinderne bliver de landmænd, som kan forbedre produktiviteten mest og overleve – eller ligefrem tjene penge – på de lave svinekødspriser.

via Landmænd bliver kvalt i deres egen succes – Erhverv – FINANS.

PS: Et enkelt opslag på Google kunne have sat tingene i perspektiv for kampagnejournalisten Lars Attrup. Ingeniøren skrev i 2010 bl.a:

I første omgang er det den kommende generation af avls-orner, der skal udvælges ud fra deres DNA. I løbet af et par år vil også de kommende generationer af avls-søer blive udvalgt på baggrund af deres DNA.

Hidtil har avlsarbejdet forbedret indtjeningen pr. slagtesvin med omkring 12 kroner om året. Med brug af DNA kan den årlige fremgang accelereres til mindst 16 kroner pr. gris. Denne fremgang på fire kroner pr. dansk gris svarer til i alt 100 millioner kroner om året for branchen.

[…]

Det er i sidste ende en politisk prioritering, om vi som eksportnation skal skære et større stykke af den store eksportkage, som vores nærmeste konkurrenter i øjeblikket er ved at tage en meget større bid af end os.
Kunderne vil være der, og de vil også i fremtiden være villige til at betale en ekstra høj pris for ”made in Denmark”.

Hvorfor der nu gælder andre regler, ja det får læseren ikke noget at vide om. En ny fortælling om danske landmænd, der er ofre for deres egen succes skal sættes i søen. Snart plaprer de efter i Venstre og Liberal Alliance.

Så er Lars Attrups mission lykkedes