Landbruget er den største kilde til luftforurening i Europa

Miljøbloggen Globalen skriver bl.a:

Kvælstof har hjulpet landbruget med at øge sit udbytte og styrket menneskets fødevaregrundlag, men medaljen har en bagside: I store dele af verden er gødning med kvælstof nemlig blevet den største årsag til luftforurening med de livsfarlige PM2.5-partikler. Et nyt studie fra Earth Institute ved Columbia University, USA, viser, at ammoniakdampene fra kvælstof og landbrugsdyrenes ekskrementer er så stor en forureningskilde i Europa, Kina og dele af USA, at ingen anden branche bidrager til dannelsen af PM2.5-partikler lige så meget som landbruget. I store dele af det østlige og centrale USA udgør dampene fra landbruget godt halvdelen af kilden til partikelforureningen, mens det for Europas og Kinas vedkommende er endnu mere.

Kilde: Globalen – Nyheder om dyrevelfærd, klima og miljø | Studie: Landbruget er den største kilde til luftforurening i Europa