ForsideDebatindlægDebat: Hækkerup og hakkedrengene

Debat: Hækkerup og hakkedrengene

-

Sendt til og returneret fra Politiken.

,
Karen Hækkerup svarer på den klimabevidste kritik af kødæderiet. Vi svarer Karen Hækkerup

Karen Hækkerup leverer et ynkeligt forsvar for dansk kødproduktion og -forbrug i indlægget “Stop kødhykleriet”, den 29. april 2017.
Hendes argumentation er så usammenhængende og horribel, at det ligner en tilståelsessag. For eksempel skriver direktøren for Landbrug og Fødevarer:
“Udledningen (af  CO2)  fra dansk oksekødsproduktion er blandt verdens laveste. En undersøgelse fra Wageningen Universitet i Nederlandene viser, at udledningen pr. kg produceret oksekød i Danmark er den næstlaveste i Europa (J.P. Lesschen et al., 2011).”

1-DSC04979Det kunne måske være af interesse, at det over ti år gamle datagrundlag i følge forskerne selv er præget af antagelser, altså usikkert. At den danske produktion ligger under gennemsnittet pr. kg, er ganske lige gyldigt. Belastningen er enorm, fordi der produceres rigtig mange kilo. Samlet set  fremførte forskerne, at mejerisektoren  var den mest klimabelastende driftsgren  (195 mio. tons CO2) fulgt af oksekødsproduktionen på 2. pladsen. (192 mio. tons CO2).
Så meget for Hækkerups påstand, at oksekød er en harmløs “sidegevinst” fra mejerisektoren.
Hvad endnu værre er, at en ko kun giver mælk, når den har øget kødproduktionen og født en kalv, der så render rundt i to år uden at lave andet end at belaste klima og miljø med metan og gylle, før den så bliver med kalv osv. osv.
En ko kan levere 23.700 kilo mælk, før den bliver til hakkekød, fortæller Hækkerup. Det giver 29 tons CO2, hvilket svarer til at køre i bil fem gange rundt om jorden. Bliver mælken til  smør eller ost, ser det endnu værre ud.
Sagen er i al sig gribende enkelhed, at 73 % af verdens landbrugsareal anvendes til foderproduktion. Med plantebaserede fødevarer kunne vi opsuge en masse CO2, nøjes med at dyrke en brøkdel af dette areal og samtidig have overskud af mad. Passagen gennem dyrene decimerer næringsværdien og er en væsentlig trussel for både fødevaresikkerheden på verdensplan og udviklingen af klimaet. Danske landmænd kaster med andre ord store mængder gode fødevarer for svin. Det er uetisk. Der er ingen grund til at være ”stolt”, som Hækkerup synes, vi alle sammen skal være.
Karen Hækkerup afviser, at man kunne beskatte oksekød med et argument, hentet på månen.   Man kan nemlig i følge hende købe CO2 kvoter svarende til udledningen pr. familie for “en hel rund tyver”.  Men at CO2 kvoteprisen er latterlig lav, kunne da netop bane vejen for en hård beskatning, skulle man mene. Karen Hækkerup vrøvler og antyder, at kød er livsnødvendigt. Hun skriver: “Kød indeholder protein af høj kvalitet og giver alle de livsnødvendige aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne.”
Men det gør planter altså også.
De fleste grøntsager indeholder lige så mange proteinkalorier som kød og giver både fibre, sporstoffer, vitaminer og mineraler i tilgift. Ja, kød indeholder intet, som ikke findes i planter. Elefanter, heste, pandabjørne, kvæg, gorillaer og mange andre dyr klarer sig strålende på en ren plantekost. Det gør mennesker også.

wp-image-384347303jpg.jpeg
Karen Hækkerup henviser til de officielle kostråd, der anbefaler at spise mindre end 500 gr. kød om ugen. Andre fagfolk sætter grænsen 100-200 gram lavere. Grunden er, at kød fremmer kræft, hjertesygdom, sukkersyge, gigt og andre livsstilssygdomme. Men det fortæller landbrugslobbyisten ikke noget om, selv om det fremgår af de samme kostråd.
Dansk landbrug befinder sig økonomisk i frit fald, og har trods alle mulige kreative tilskudsordninger oven i EU støtten ikke været i stand til at skabe overskud endsige nedbringe sin gæld. Alene i 2016 kostede erhvervet bankerne 2 mia. kroner i finansielt tab og er altså et meget dyrt bekendtskab. I stedet for at forfægte en miljø- og klimabelastende, uetisk, sultskabende,  animalsk produktion skulle Karen Hækkerup hellere se sig om efter rentable, bæredygtige og etisk forsvarlige produkter.  Det kan kun gå for langsomt med at finde på noget, der inde på Vesterbrogade..