ForsideDen økologiske illusionSnotforkælede økobønder svømmer i tilskud.

Snotforkælede økobønder svømmer i tilskud.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at økobønderne tjener tre gange så meget som almindelige bønder. Efter aflønning af ejeren er der stadig en halv million i overskud i gennemsnit. Er der grund til at pumpe disse velhavende økobønder med endnu flere skatteydermillioner?

-

Her på siden har vi bl.a. under tagget “den økologiske pengemaskine” gentagne gange vist, hvordan de lammefromme økologer suger penge ud af skatteydernes lommer med endnu større iver og effektivitet end andre landmænd, og det siger faktisk en del. Senest har regeringen og DF fremskudt udbetalingen af 315 mi.o til arealtilskud til økobønderne, så ingen ansøger skulle gå sulten i seng og i forbindelse med finansloven er det aftalt, at økologerne igen skal forgyldes, denne gang deler man 100 mio. kroner ud af skatteydernes surt tjente penge, der derudover skal betale overpriser for de samvittighedsberoligende økobøffer, som de velpolstrede økokunder  nord for København skyller ned med rigelige mængder fransk økologisk rødvin, som så fjerner den sidste rest af klimatisk arvesynd fra de intellektuelles plagede rigmandssamvittighed. Fødevarestyrelsen skriver i en pressemeddelelse bl.a:

Der er fortsat stor interesse for at omlægge til økologi hos danske landmænd. Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor klar med i alt 315 mio. kr., så der er penge nok til at imødekomme efterspørgslen i 2017 hos alle ansøgere, som lever op til kravene.Publiceret 31. oktober 2017Næsten 1000 landmænd har i år søgt om støtte til at omlægge til økologi eller udvide deres økologiske areal. I alt er der søgt for et areal på mere end 41.000 hektar, hvilket svarer til næsten to gange Møn. Det betyder, at Danmarks økologiske areal står til at vokse med op til cirka 19 pct.Dermed fortsætter den enorme interesse blandt landmændene for økologien. Regeringen og Dansk Folkeparti har derfor også i år besluttet bl.a. at fremrykke ekstra midler, så alle landmænd, der opfylder betingelserne, kan få imødekommet ansøgningen. Dermed vil der i år samlet være op til 315 mio. kr. til støtteordningen Økologisk arealtilskud.

Men det er slet ikke nødvendigt. Fødevarestyrelsen oplyser nemlig, at økologerne skovler penge ind og henviser til Danmarks Statistik, der bl.a. oplyser:

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2016

Samlet set steg driftsresultatet for de økologiske heltidsbedrifter for syvende år i træk og endte i 2016 på 973.000 kr. – en stigning på 351.000 kr. i forhold til året før. Driftsresultatet efter aflønningen af ejeren steg til 507.000 kr. Til sammenligning steg driftsresultatet for de konventionelle heltidsbedrifter med 49.000 kr. til 204.000 kr., og driftsresultatet var efter ejeraflønning på minus 267.000 kr.

Så det ser ud til at der er masser af gysser til både at holde økokøerne kørende og at købe hjemmehæklede karklude og uldne underbukser, så de klimabevidste økounger ikke bliver kolde i røven på vej hen til den miljøbevidste privatskole.

Men skatteyderne bliver i den grad taget i røven. De økologiske køer er mindst lige så belastende for miljø og klima, og selv hvis man tror på, at de kommer ud på grønt græs om sommeren, så har vi her på redaktionen svært ved at se det fede i, at de skider og pisser i deres egen mad og bagefter ligger der og tygger drøv i deres egen lort, som de så også bliver ret indsmurt i.

Udvaskningen fra økologiske kvægbedrifter er i samme størrelsesorden som andre, og klimabelastningen svarer også til en velvoksen Audi pr. malkeko.

Yderligere hoster regeringen op med 160 mio. kroner ekstra til de kornfede økologer.  Organic Today skriver bl.a:

Ifølge Økologisk Landsforenings direktør Paul Holmbeck var finanslovsforhandlingerne »lidt af en gyser«.

– Finanslovsforhandlingerne var lidt af en gyser for Økologisk Landsforening, som kiggede ud over en klippekant, hvor stort set alle statslige udviklingsaktiviteter på økologi-området ville være sluttet i 2018. Derfor kunne foreningen, som repræsenterer de økologiske landmænd, virksomheder, forbrugere og køkken-professionelle, ånde lettet op, da en aftale kom i mål med 100 millioner kroner til økologisk omlægning og 60 millioner til videreudvikling af det økologiske marked og eksport samt innovationsaktiviteter, der udvikler økologi yderligere på områder som klimaet, dyrevelfærd og naturskånsom produktion, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Her på redaktionen har vi vist, at de mange penge til økologisk omlægning følges af mindst lige så mange økologiske nedlægninger, så skatteydernes penge går altså bare til at alle mulige landmænd, der i forvejen er mere eller mindre økologiske, kan flytte rundt med deres økoarealer, medens  det samlede areal forbliver uændret.

Den privatejede “Økologisk Landbrugsfond” som styres af bl.a.  DN og Økologisk Landsforening skal fordele 60 mio. til forskellige formål inden for produktudvikling, afsætning m.v. af økologiske produkter. Så bliver der nok råd til større julegaver og en ekstra lille Kinarejse for bl.a. præsidenten for DN, Ellen Maria Bisschop-Larsen, som jo som økologisk kødproducent har lukreret på de okologiske støtteordninger i mange år.

Kilde: Regeringen og DF er klar til at finansiere økologisk tigerspring – Miljø- og Fødevareministeriet