ForsideLederLeder: Greenpeace's glamourkampagne adresserer ikke problemerne

Leder: Greenpeace’s glamourkampagne adresserer ikke problemerne

Flotte videoer, det ikoniske "Rainbow Warrior" og opfordring til at støtte Greenpeace økonomisk gør ingen forskel. Greenpeace's kampagne har intet indhold om organisationens praktiske indsats for at standse klimakatastrofen eller imødegå makroøkonomiske hindringer for at at nedbringe kødproduktionen. Det ser ud til, at kampagnen først og fremmest skal styrke økonomien i iorganisationen

-

Greenpeace er en stor organisation med mange ansatte til fede lønninger. Deres kontor i Njalsgade, København SV koster penge, lige som diverse kampagner, det ikoniske miljøskib “Rainbow Warrior” og meget andet også skal finansieres.
Det er alt sammen helt OK, bortset fra, at den seneste kampagne benytter en rigtig lækker, sjov og rørende video, hvor nogle børn (de kommende generationer) spiller voksne, og tager ansvar for planeten ved at tordne imod produktion af kød og ikke mindst den belastning af klima og miljø, som foderproduktionen forårsager.
Det er et rigtigt budskab. Ingen tvivl om det. Man savner bare en stillingtagen til såkaldt “økologisk” kød og til mælkeprodukter, der jo forudsætter en stor produktion af køer, der skal have kalve hele tiden for at lave mælk. Kalvene skal så bagefter have kalve osv. Køerne ender efter få år i hakkemaskinen og sælges billigt, for der er mere på markedet end folk kan og vil spise. Det samme gælder mælk.
Forbruget af både kød og mælk er faldet så meget, at hvis nedgang i efterspørgsel kunne standse kødproduktionen, så var det sket for længe siden. Det er ikke sket, fordi EU hoster op med millioner til “interventionsopkøb” for at holde priserne oppe.

Et blik ind i et EU-lager for tørmælk, der ligger i sække, stablet op på paller, der er stablet op på paller.

Indtil videre har EU opkøbt 380.000 tons usælgelig tørmælkspulver. Enhver kan i nærmeste dagligvarebutik forsikre sig om, at kødet tilbydes til meget lave priser. I Danmark kunne pressen i denne uge citere Danmarks Statistik for, at et stigende antal mælkeproducenter er gået konkurs på det seneste.
Det har imidlertid ikke løst problemerne, for bønderne skylder milliarder væk til bankerne, og ingen kan overskue en konkursbølge her, udløst af en steppebrand af konkurser i landbruget. I stedet holder politikerne med lodder og trisser hånden under erhvervet for at bremse det økonomiske kollaps, der reelt er gået i gang.
Landbrugets lobbyorganisationer og dets lydige skriverkarle i pressen, for eks. Lars Attrup på JP, lægger tykt røgslør ud bl.a. med en historie om, at ARLA nu er “verdens største leverandør af økologi” og en om, at Arla kører 23 millioner kilo mælk til København, der vil have “miljørigtig og naturlig mælk uden GMO”.

Og hvad så, tænker vi. Det bliver man ikke nødvendigvis rig på, og der er kun kosmetiske forskelle på økologisk og ikke-økologisk drift med eller uden GMO. Bortset fra at økologerne henter store tilskud i skatteydernes lommer og i dag faktisk svømmer i penge.
Disse makroøkonomiske forhold hindrer Greenpeace’ kampagne i at have anden virkning end at tiltrække medlemmer og økonomiske bidrag via organisationens danske hjemmeside, som i øjeblikket ikke har andet indhold end en formular, hvor man kan melde sig ind og donere nogle penge.
Det er ikke svært at se, at det er det vigtigste for Greenpeace.

Greenpeace’ hjemmeside handler kun om at slippe nogle slanter til organisationen og få donorerne til at føle sig vigtige fordi de “er med om bord”.

Miljøarbejde er blevet en fed forretning.