Økologi er mindst miljø for pengene

Vi har analyseret den årlige halleluja-pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening, der følger offentliggørelsen af det ansøgte økologiske areal for det kommende år. Igen overdriver Økologisk Landsforening for at dække over at arealet går tilbage trods massive milliardtilskud til økologisk omlægning.

”En ny stærk økologipolitik – på vej mod en grøn omstilling” fra 2011 satte som mål en fordobling af det økologiske areal i forhold til lavpunktet i 2007 allerede i 2020.

I juni 2012 udgav den daværende fødevareminister Mette Gjerskov Oekologisk_Handlingsplan_2020 

hvor hun knæsætter målet. Men allerede to år senere kunne Landbrug og Fødevarer meddele

Tallene fra NaturErhvervstyrelsen om det økologiske areal i 2013 er ikke lutter munter læsning. Det registrerede økologiske produktionsareal faldt med 1.213 ha fra 2012 til 2013. Derfor er arealet i år beregnet til 181.717 hektar

Her viste tallene, at arealet trods massiv økonomisk støtte til omlægning var gået tilbage til knap 182.000 hektar.

Ingen taler om Mettes fordobling mere. Officielt er fordoblingen opgivet. Arealet er faktisk gået tilbage til 170.000 hektar fuldt omlagt økologisk areal, men desto mere beflitter Økologsik Landsforening sig på med alle mulige talfiflerier at give indtryk af, at det økologiske areal stiger støt og dramatisk. Det er ganske enkelt løgn.

Men set fra lingvistens stol er ØLs krumspring interessante. I en pressemeddelelse fra april 2017 skriver foreningen bl.a:

De to første sætninger hænger ikke logisk sammen. Antallet af økologer er ikke en funktion af antallet af omlagte hektar. Man kan ikke slutte fra, at “arealet voksede med 13 procent” til, at “stadig flere landmænd vil være økologer”. Det kan lige så godt være tale om at færre landmænd udvider deres økologiske areal.

Næste unøjagtighed, for nu at sige det pænt, er påstanden om, at der skete en tilvækst på 13 procent fra 2016-17. Vi kan ikke finde de omtalte tal fra Danmarks Statistik, der opgør det fuldt omlagte økologiske areal hvert år. Der er sket en lille fremgang på 5.1 procent i følge tabel OEKO11.

Økologisk Landsforening overdriver altså med 160 procent. Det også nødvendigt for at kalde på “politisk opbakning” på grund af den “rivende udvikling”. Det betyder på almindeligt dansk: send flere penge. Hvilket sådan set ikke synes nødvendigt, at udviklingen altså påstås at være rivende allerede, hvilket som sagt ikke stemmer med Danmarks Statistiks opgørelse.

Men de opblæste pralerier fortsætter i næste afsnit:

Det påstås, at de økologiske marker aldrig har “fyldt så meget i dansk landbrug som nu” og så disker man op med et enormt tal, på 245.000 hektar. Her indregner foreningen arealer som er ansøgt om at blive økologiske de seneste par år, men som endnu ikke må levere varer med det officielle Ø-mærke på. Dem kalder foreningen alligevel for økologiske, også selv om erfaringen viser, at en del falder fra og på trods af, at de ansøgte arealer fra 2017 jo drives ganske normalt til høsten og derfor kan sprøjtes og gødes normalt hele sommeren. Igen overdriver Landsforeningen det økologiske areal, der selv med de påståede ni procent af landbrugsarealet er milevidt fra Mette Gjerskovs fordobling i 2020. Desuden tager man ikke hensyn til, at en stor del af de nyomlagte arealer modsvares af næsten tilsvarende, der opgives og drives med almindelig tilførsel af gift og gødning. Se for eksempel her

I næste afsnit spiller landsforeningen vindmøllekortet. Vi er “frontløbere” og med statsstøtte kan vi blive et nyt vindmølleeventyr. Samme retorik bruger de rævedyre biogasanlæg i deres politiske markedsføring, men sagen er, at økologerne svømmer i tilskudskroner til både forskning og markedsføring. Fonden for økologisk Jordbrug overfører hvert år 30-40 millioner til det følgende år, simpelthen fordi man ikke formår at fyre pengene af. Danmarks Statistik har vist, at de økologiske landmænd har store overskud, også efter aflønning til ejeren, så de kunne sagtens betale for markedsføring og forskning selv.

I næste afsnit leverer økologerne en lodret løgn af de helt store. Der har aldrig været tale om, at “næsten 10 procent af Danmarks areal” er økologisk. Dette er den største overdrivelse i pressemeddelelsen. Det ville svare til 43 mio. ha eller ca 250 gange det aktuelle ret lille økologiske areal. Og så spiller man udlandskortet: Får vi ikke pengene, så udnytter tyskerne, polakkerne, svenskerne eller hollænderne det helt enorme økologiske “potentiale”.

Ølbryggeren Per Kølster, vellønnet chef for Økologisk Landsforbund mener, at “effekterne er store” af et “positivt samspil mellem forbrugere, landmænd, virksomheder og staten”. Men det stemmer dårligt med, at arealer under økologsik drift en svundet ind fra 182.000 ha. i 2013 til 170.000 ha. i 2017. Et fald på 6.5 procent på trods af massive milliontilskud til økologisk omlægning. Hvordan dette kan medføre et fald i forbruget af sprøjtegifte på flere millioner kilo står hen i det uvisse. Vi kender ingen tal, der kan bekræfte en sådan udvikling. Omlægning til økologisk mælkeproduktion medfører kun marginale fald i pesticidforbruget. Men der spredes på den anden side store mængder gylle på markerne, som forurener grundvandet og luften med både nitrat og fosfor. At dyrene har et bedre liv ved at komme lidt ud i den friske luft, kan vi ikke tage stilling til. Det må dyrene jo selv svare på. Men økologiske grise vokser op i en betonstald efter seks uger på marken sammen med deres mor. De får zink imod fravænningsdiarre og må også gerne få antibiotika. Og mor-so ude på marken får ring i trynen, så hun ikke kan udføre sin naturlige rodeadfærd efter føde. Halerne klippes også efter samme regler som almindelige grise. Forskellen er så lille, at en landmand udtalte:

Der er ikke den store forskel i produktion af konventionelle og produktion af økologiske slagtesvin. Vil forbrugerne betale en betragtelig merpris for økosvin, leverer jeg dem gerne,

Det afgørende er ikke, om der er flere økologiske dyr, men om det samlede antal dyr falder. For økodyr belaster både grundvand, klima og førvareforsyning mindst så meget som andre husdyr. Det er i virkeligheden svært at forstå, at man overhovedet kan tale om økologisk animalsk produktion. Det ser ud til at Ø-mærket blot skal legitimere en fortsat produktion af animalske produkter i Danmark. Ikke mindst ved, at de økologiske landmænd lægger udspredningsareal til for de andre svine-og kvægavlere, så de kan øge deres egen produktion. På den måde hjælper økologerne til at øge klima- og miljøbelastning fra de mange husdyr i Danmark.

For at dække over det økologiske tilbagetog formulerer økobossen sig i meget forblommede vendinger i sidste afsnit. “De danske landmænd følger forbrugernes stigende køb af økologiske varer” Og hvor ved den bette Per Kølster så det fra? Og hører det ikke med, at det stigende salg i høj grad skyldes import? Han oplever “stor interesse”. Hvor stor er stor? “Mange” er blevet interesserede i økologi. “Mange” ser “spændende udfordringer” i økologien. Nåda, hvor mange er mange og hvad så? Der er “meget stor interesse” for et “økologisk omlægningscheck”, som foreningen har leveret firs af i år. Jamen vi går jo bagover af benovelse. Men der er tale om sniksnak og fugle på taget eller endnu længere væk.

Til sidst følger en faktabox med oplysningen om, at det fuldt omlagte areal kun er 170.000 ha. Af 75.000 ha. påstås under omlægning ændrer ikke ved, at de økologiske landmænd har suget flere milliarder ud af skatteyderne uden at levere en tilsvarende miljøgevinst. Og når man trækker de økologiske afhopperarealer fra vil det vise sig, at økologi leverer meget lidt, hvis overhovedet noget, miljø for pengene. Ja måske er økologisk landbrug i virkeligheden er alvorlig belastning af både drikkevand, klima og miljø.

Source: En fordobling af det økologiske areal i 2020 vil kræve arbejde