Leder: Danske Bank skandalen kan sprede sig til den danske hovedstad

Mens alle involverede forsøger at isolere skandalen til Tallinafdelingen trækker Klaus Riskær tråde til København.

Man skal vogte sig for rygter, konspirationsteorier og løs snak, der altid opstår, når der er store logiske brister i fortællingen om et hændelsesforløb. Der er meget, vi ikke ved om forretningsgangen i Danske Bank i Tallin, og lige så meget tyder på, at stærke kræfter nu gør hvad de kan, for at holde befolkningen i uvidenhed. Forretningsmanden og studieværten Klaus Riskær var ikke karrig med sin økonomiske indsigt i sit talkshow, Riskjærs fredagsbar i 24syv, den 21. september 2018.

Han undrede sig over, at 70 undersøgere, der granskede sagen i et år og kostede 270 millioner kroner, ikke var i stand til at give et overblik over hvidvaskens omfang. Et par søgninger på indbetalinger, der hurtigt blev til udbetalinger eller som endte i et skattely, ville i følge Riskær på et par uger kunne angive størrelsesordenen på pengestrømmene.

Mirror trading kan være jokeren

Med mindre, antydede Riskær i radioen, at der var tale om såkaldt “mirror trading”, hvor flere pengestrømme krydser, hvilket skal faciliteres af bankens fondsafdeling i København.

Her i Danske Banks fondsafdeling på Holmens Kanal kan de mange sorte milliarder fra Rusland, Asarbadjan og andre steder nyvaskede og strøgne være blevet ekspederet videre til skattely eller investeringer i fast ejendom i for eksempel London City. Bygningen rummede tidligere det af H.N. Andersen grundlagte rederi og handelseselskab ØK

Hvis dette er sket med et kriminelt sigte, kan sagen ikke længere isoleres til en lille obskur afdeling i Tallin, (som tjente 10% af hele koncernens gevinst), men vil sprede sig til de højeste kredse i de københavnske borgerskab, herunder medarbejdere og ledelse i SØIK (Bagmandspolitiet), Finanstilsynet, regeringen og centraladministrationen. Der er velbegrundet frygt for at dette vil hvirvle så meget smuds op, at alle kræfter er sat ind for at undgå en sådan udvikling.

Det er indtil videre lykkedes at forhale sagen i et år med bankens egen, “objektive, men ikke uvildige” advokatundersøgelse, lige som det er lykkedes at stække Finanstilsynets og Bagmandspolitiets bestræbelser på at få sagen oplyst.

Det er meget usikkert, om højt rangerende myndighedspersoner og politikere tør lægge sig ud med vennerne i whiskeybæltet og Dragør (for ikke at nævne mafiøse håndlangere her og der). Mere sandsynligt er det, at ministre og myndigheder vil holde gode miner til slet spil, og kræve mere kontrol og højere straffe udadtil, mens de lige så stille får sagen til at fordampe.

Man kan jo ikke den ene dag udnævne Danske Bank til “systemisk”, hvis konkurs samfundet ikke kan bære, og den næste dag sætte ledelse og bestyrelse bag tremmer.

Det går bare ikke.

PS: EUs banktilsyn vil nu gå ind i sagen og bede om oplysninger om grundigheden af det estiske finanstilsyns undersøgelser af Danske Bank.


Hør Riskær fortælle historien om skandalen i Danske Bank