Rigmand finansierer reklamer imod kød

En klimabevidst pengemand vil sælge vegetariske måltidskasser og angriber danskernes store kødforbrug med en sarkastisk kampagne. Men spørgsmålet er: Spiser den ekstra arbejdsindsats der skal betale for de rævedyre måltidskasser, transport, nedkøling og genopvarmning, husleje osv. klimagevinsten op? Ja, bliver det ikke næsten værre, hvis vegetarer plejer deres dovenskab med ready-made convenience food?

Rigmanden Jakob Jønck, der skabte og senere solgte træningsappen Endomondo for 400 millioner, har sat et nyt skib i søen, nemlig “Simple Feast”, der fra Kanonbådsvej 2 på Holmen sælger vegetariske måltidskasser til et smalt segment at kost- og klimabevidste forbrugere i den øvre middelklasse og opefter. (Pris pr. uge 895 kr. for 3 måltider til 4-5 personer.)

Til radioavisen udtaler Jakob Jønck, at han gør det for at redde klimaet og sine børns fremtid. Det er altså ikke profithensyn, der driver ham, angiveligt.

Den engelsksprogede kampagne bringer firmaets navn og logo men opfordrer mest til at “kvitte kødet” i samme billedsprog som andre kampagner plæderer for at “kvitte smøgerne”.

Jakob Jønck med sin pelsklædte kone i SE&Hør i anledning af købet af sin tredje rigmandsvilla i 2017

Vi ved, at kødforbruget er dalende herhjemme, men producenterne fastholder produktionen og satser på at afsætte deres varer på eksportmarkederne. Det danske marked har i mange år kun udgjort 15- 20 % af salget, mens kødfrie alternativer til aftensmaden optager stadig flere hyldemeter i butikkerne. Det engelske marked har de seneste år givet trecifrede millionunderskud og TULIP i Storbritannien er i gang med en såkaldt “turnaround”, der dog ser ud til at trække ud. Antallet af svin i de danske stalde ser ud til at være upåvirket af denne udvikling.

Ritzau skriver bl.a:

En mor sidder og ryger, mens hendes søn med afsky i ansigtet forsøger at vifte røgen væk. Men det er ikke en smøg, hun har i munden. Det er en pølse. Et sådant tv-klip vil fra mandag blive vist på mange af landets togstationer, busser samt gymnasier og uddannelsesinstitutioner, skriver Politiken.


Source: Kampagne fra vegetarer sammenligner kød med cigaretter