ForsideHørt på traktortrækketUdbudsregler for Radio Tulle

Udbudsregler for Radio Tulle

-

Efter at Radio24syv har oplyst, at man ikke vil fortsætte under de nye udbudsregler, hvor 80% af medarbejderne skal bo 200 km fra København, har vi gennem særlige kilder i miljøet fået adgang til de nye udbudsregler, som vi er stolte af at offentliggøre.

Udbudsregler for Radio Tulle med hjemsted minimum 1100 km. fra København

  1. Man må ikke behandle abstrakte emner i over 2 % af sendetiden. Abstrakt betyder noget man ikke kan røre ved.
  2. Der må ikke anvendes mere en 5 ord over fire stavelser pr. kvarter. Ellers vanker der!
  3. Sætningerne må højest have én bisætning og ikke mere end 30 ord. Gennemsnittet skal ligge væsentlig lavere. Hvis dette ikke er muligt, skal man sætte et ekstra pungtum, så reglerne overholdes.
  4. Verden skal anskues ud fra en jysk synsvinkel. Synsvinkel betyder den måde, man ser på det. Det er et eksempel på noget abstrakt. Hvis du ikke forstår, hvad der menes, så sørg bare for, at det ikke handler om København. København betyder det samme som Sjælland OG sådan noget med kaffeladde.
  5. Der skal hver dag være noget om knallerter, især Maxipuk.
  6. Der skal også hver dag være noget om hvordan man skal sminke sig til et halbal.
  7. Der skal også være noget om hvordan man kan komme ind og se bagedysten blive optaget eller et andet realitiprogram.
  8. Al musik skal være sunget på dansk og helst på jysk (35% på jysk).
  9. Musik uden sang er forbudt. Ellers vanker der!
  10. Nyhederne skal helst være søde og posetive. Helst noget hvor man kommer til at grade.
  11. Ellers kan man bare se Tekst.tv
  12. Man må ikke kritesere landbruget, kirken, Kandis, DF og ham der synger “rigtige Venner”. Heller ikke Søren Krarup.
  13. Hvis man ikke overholder disse udbudsregler bliver man omgående fyret på røv og albuer.

 

Christian Tulle.