Vi melder Mogens Dall til politiet

Vi mener at der skal placeres et strafansvar for svindelnumrene i LandboSyd. Ikke mindst hjernen bag narrestregerne, Mogens Dall bør sidde bag tremmer i denne sag.

Sent til politiet i Sydvestjylland, sjyl@politi.dk, som har kvitteret for modtagelsen
Hermed anmelder undertegnede bestyrelsen for LandboSyd samt to tidligere medarbejdere (fratrådte direktører) for deres ansvar for at LandboSyd over en længere periode har sendt falske fakturaer til deres kunder for et samlet beløb på eller over 1.5 millioner kroner.

Bestyrelsen og især dennes formand burde have været vidende om disse forhold, og har derfor pådraget sig strafansvar for ikke at have skredet ind.
De tidligere direktørers rolle er ikke kommet frem, men de er blevet afskediget på en måde, der synes at skulle dække over strafbare forhold.
Offentlighedens interesse i at få sagen fuldt belyst er berettiget, hvilket en politiundersøgelse kunne sørge for.
At bestyrelsen for LandboSyd nu i følge JydskeVestkysten tilbagebetaler nogle penge i form af kreditnotaer fritager ikke fra strafansvaret for tidligere svindel over for kunderne.
Venlig hilsen
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25 c, 1. th.
2800 Lyngby.

Sendt til JydskeVestkysten:

Vladimir, Rusland den 20. september 2019

Mogens Dall underdrev kraftigt da han tidligere angav, at LandboSyd havde fuppet sig til 600.000 kroner eller 30% af resultatet i 2018, ved at fakturere kunderne for rådgivning udført af “fiktive medarbejdere”. Nu betaler bestyrelsen i et desperat forsøg på damage control 1.5 millioner tilbage og Mogens Dall, der før har haft lemfældig omgang med sandheden, bedyrer i avisen at “vi er så sikre, vi kan være på, at det er korrekt”.

Det betyder med andre ord, at de fiktive medarbejdere hentede hele resultatet hjem i 2018. Jeg er så sikker, som jeg kan være på, at formanden var fuldstændig klar over dette. Derfor pakkede han direktørfratrædelserne ind og kom med underlige udflugter om sin egen rolle i sagen.

At bestyrelsen betaler de besvegne kunder penge tilbage i form af en kreditnota, er i sig selv en tilståelse, der dog ikke kan fritage den, og især dens formand, fra et egentligt strafansvar. Og da ingen lokale, måske at frygt for sladderen, tør, så indgiver undertegnede fra en by i Rusland i dag politianmeldelse af bestyrelsen for LandboSyd.

Knud Haugmark

Skelhøjvej 25 c

2800 Lyngby.