De tossede økologer.

Sybylle Kyed,  Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening har en akademisk uddannelse. Men hun synes at have ofret alt, hvad hun har lært om videnskabelig metode til fordel for drømmebaseret argumentation, opbygning af luftkasteller og topprioritering af feel-good. 

På twitter har hun på det seneste udbredt den fede løgn, at økologien på magisk vis kan sikre drikkevandets renhed. Uden dog at kunne svare på, hvad det vil koste for det offentlige eller hvor længe det vil vare.

Nu er det helt frivilligt, om landmænd vil underkaste sig det økologiske regimente af underlige regler for at opnå forskellige former for økonomiske støtte. Indtil nu udgør er det fuldt omlagte økologiske areal 8,3% af landbrugsarealet. Det har taget ca. 30 år, at nå så langt. Skatteyderne har måttet betale for omlægning af langt mere, som landmændene har lagt tilbage igen efter en årrække. Hvis vi lader fem være lige, og antager at omlægningen fortsætter med samme hastighed, så vil 90% af Danmarks landbrugeareal være økologisk i år 2.345 e.Kr. Men dette er usandsynligt. Det økologiske areal er hovedsagelig ejet af kvægavlere, som har færrest udgifter og flest indtægter ved økologisk omlægning. Til gengæld bidrager de ikke med en dyt til drikkevand, miljø, natur eller klima. Tvært imod.

De økologiske kvægavlere sviner voldsomt med udvaskning af næringsstoffer fra gylle, som de spreder rigtig meget af som gødning på deres marker. Noget af det henter de hos konventionelle bønder, som på den måde får mulighed for at øge deres besætninger. Desuden må økologiske kødproducenter svine med en række tungmetaller, herunder kviksølv, kobber og zink, mens de udleder store mængder ammoniak, metan og CO2, som belaster klimaet. Også tre forskellige pesticider har fundet vej til økologernes giftskabe, hvor de står ved siden af antibiotikasprøjterne.

Kvægavlerne er i øvrigt storforbrugere af vand til deres bedrifter.

Økologisk Landsforeing flotte reklamebillede for at “redde grundvandet sammen”

Så selv om det økologiske areal altså skulle dække det danske landbrugsareal, er drikkevandet på ingen måde sikret.

Hvis vi så lader både fem og syv være lige, og antager, at økologerne holder sig til korn- og grøntsagsproduktion er situationen kun en lille smule bedre på meget lang sigt. 70% af landbrugsarealet er så massivt forurenet, at grundvandet i mange årtier vil blive beriget med nedsivende gift. Ingen ved hvor længe det varer, før en fed lerjord er skyllet ren, men der kan tage generationer.

Forudsætningen, at stort set alle bønder bliver troende økologer, er meget tvivlsom. Kun med stadig kraftigere håndfodring med skatteydernes penge er det lykkedes på det seneste at få gang i væksten af de økologiske areal, der trods milliarder i omlægningsstøtte i ca. 15 år ikke er vokset.

Sibylle Kyeds eventyrfortælling afslører økologien som en paradisdrøm uden fæste i virkeligheden. Der er ingen grund til at fortsætte med at give skattekroner til hverken Økologisk Landsforening eller det forløjede økologiske landbrug. Drikkevandet er tabt.