Økoboss indrømmer, at økologi er fup

I dag er en god dag. For nu indrømmer en af de mest hardcore økologer, at hendes ideologi er et luftkastel. Jo, man leverer på "økologiske principper" men ikke på målelige forbedringer i den påtrængende virkelighed. Vi venter nu på en plan for tilbagebetaling af de mange milliarder økologerne har raget til sig på falske forudsætninger.

I dagens anledning har denne sides redaktør følt sig kaldet til at oprette en ny kategori, nemlig Breaking News, som det så smukt hedder på nydansk.

For det er da noget af en nyhed, at økobossen Sybylle Kyed på Økologisk Landsforenings hjemmeside i en længere artikel lægger sig fladt ned og indrømmer, at økologi, som vi hele tiden har fastholdt, er fup. Indrømmet, hun bruger nogle lidt andre ord, for hun vrider sig i den pinlige situation, der naturligvis opstår ved, at maskerne falder, og alle kan se, at de milliarder af skattekroner, som økologerne har suget til sig både i Danmark og i resten af EU, ikke har gavnet en fløjtende fis.

Der er i hvert fald ikke andet belæg end mavefornemmelse og økofanatisme. Egentlig empiri leder man forgæves efter.

Lad os se på et par uddrag af Sybylle Kyeds bekendelsesskrift i ’Fagmediet Økologisk’

Økologi er en vigtig del af løsningen på et bæredygtigt fødevaresystem, men det må ikke underkendes, hvor stor en hæmsko det er, at den skal vokse sig ud af nogle rammer, der er skabt af og til det konventionelle landbrug.

Det er med andre ord de andres skyld. Økologerne kan simpelthen ikke trives i de miljø, som det frygtelige konventionelle landbrug har skabt. Jamen, så må økologerne jo flytte hen på en anden planet, hvis ikke deres luftkasteller lader sig realisere her på kloden.

Ynkelig bortforklaring

Det er dobbeltmoral i lange baner, når man på ene side klager over, at man lever under de konventionelles bønders rammer og samtidig udnytter disse rammer til det yderste. Økologerne lugter penge bedre end nogen blodhund. Ikke bare den generelle landbrugsstøtte stopper de i deres store lommer, men også omlægningsstøtte, 100-500 % højere priser, alle mulige tilskud fra landdistriktsmidlerne, som almindelige landmænd ikke kan få fat i, og endda støtte fra Den økologiske Jordbrugsfold, hvor formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, fra sin bestyrelsespost i fonden sørger for at forgylde sine venner med tocifrede millionbeløb hvert år.

Vi har her afsløret, at skatteyderne i årevis har betalt den ene milliard efter den anden for omlægning til økologi, mens økologerne lagde lige så store områder tilbage. Skatteyderne betalte altså for, at de økologiske arealer flyttede rundt i landet, uden at der af den grund kom større økologiske arealer eller nogen formodet miljøgevinst.

Summeret areal under omlægning ses ikke afspejlet som vækst i det samlede fuldt omlagte økologiske areal. Kilde: Danmarks Statistik tabel OEKO11. Summereringen er egne beregninger

Vi har med data fra DST vist, at der i perioden 2012-17 blev udbetalt omlægningsstøtte for et areal, svarende til 50% af det fuldt omlagte økologiske areal. Men stigningen udeblev. Det kostede skatteyderne lidt over halvanden milliard. Per Kølster er helt klar over dette fidusnummer, jeg har nemlig fortalt ham om det. Han reagerede ved at rejse sig op og gå med lange beslutsomme skridt. Den dårlige samvittighed osede ud af ham.

Sagen er, at økologerne har fået ekstraordinært gunstige forhold, men selv efter tredive år, har de ikke præsteret et eneste måleligt resultat. Og det kan ikke bortforklares ved at give “rammerne” skylden. 

Sybylle fortsætter:


Der er så meget i fødevaresystemet, som økologerne gerne vil lave om på: Det står meget klart, når man læser foreningens vision for fremtidens landbrug og læser om de mærkesager, som foreningen arbejder på.

Visionen kan forkortes til tre ord: send flere penge. Derudover plejer økologerne fire “principper”, noget højtragende ævl, som læseren kan konstatere ved selvsyn. De minder mest alt om en vidtløftig trosbekendelse, og blandt tilhængere af økologi er der givetvis en del med religiøs tilgang, sådan at forstå, at man uden videre ser “Økologien” som noget sandt, smukt, rigtigt og ophøjet. Hvis virkeligheden kommer i vejen, så har den et problem. 

De økologiske mærkesager

Men lad os se på mærkesagerne, som økologerne har kalkeret fra FNs verdensmål, nemlig:

Rent vand og sanitet (Mål 6), Ansvarligt forbrug og produktion (Mål 12), Klimaindsats (Mål 13), Livet på landet (Mål 15), Partnerskaber for handling (Mål 17).

ad mål 6: Økologi ødelægger grundvandsressourcen med næringsstoffer og tungmetaller og bruger enorme mængder 

drikkevand
Man kan ikke rigtig mærke det rene drikkevand ude hos forbrugerne…

Det rene vand er økologerne storforbrugere af både til markvanding og til brug i stalden. En økologisk ko konsumerer ca. 160 liter i døgnet. Landmændene har almindeligvis deres egen boring, hvor de helt gratis suger enorme mængder grundvand op. Så meget at det mange steder har medført, at de øvre grundvandsdepoter er tømt, så man skal bore ned til det flere hundrede år gamle grundvand for at forsyne mennesker og dyr. Det svinger vist ikke helt med at “der skal sikres bæredygtig indvinding af og forsyning med ferskvand for at imødegå vandknaphed (6.4)”. Økologerne sviner med enorme mængder gylle over vandindvindingsområderne, så der siver nitrat ned i grundvandet og tungmetaller som zink og kobber ophobes på markerne. Det svinger altså dårligt med de fine ord om at “vandkvaliteten (skal) forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier (6.3)”. Vi nøjes her med disse to eksempler, for ellers bliver vi aldrig færdige.

ad mål 12: Økologi producerer til containeren. 

Madspild er et kæmpe problem ikke mindst i EU, som har en betydelig overproduktion af fødevarer. Og hvordan forholder de fromme økologer sig så til madspild? De dumper deres tørmælk i Indonesien for eksempel, for danskerne gider ikke drikke deres usunde og bakterieinficerede økomælk. Det svinger vist ikke så godt med FNs fine ord: Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres (12.3). Den økologiske produktion i Danmark er næsten kun animalsk, hvilket også er enormt ressourcekrævende i forhold til udbyttet. Et kilo oksekød kræver 43 kilo foder. Eller sagt med andre ord, i praksis holder man liv i langt flere dyr end mennesker med den økologiske produktion. Det kan næppe kaldes at “sikre bæredygtigt forbrug”

ad mål 13: Økologi er mere klimabelastende end konventionelt landbrug

Økologerne vil helst opgøre deres klimaaftryk pr. hektar. Mere relevant er det dog, at se på belastningen pr. kilo produkt. Her er økologerne enten lige så slemme eller værre. Det skyldes bl.a. at deres ukrudtsbekæmpelse sker med harve efter en traktor. Samtidig bidrager de mange økologiske svin og køer med ammoniak, metan, CO2 og lattergas, der alle er kraftige klimagasser. Så økologi kan på ingen måde redde vores planet fra klimakatastrofen.

Og sådan kunne man blive ved. Efter over tredive år med økologisk landbrug er det klart for selv den blinde, at økologi er en kæmpe fiasko. Og en dyr en af slagsen. Sybylle skriver det med lidt andre ord:

Går man økologien efter, må vi dog desværre indrømme, at der er et stykke vej til, at økologi, som den ser ud i dag, er i mål. 

På almindeligt dansk står der, at økologien er et drømmeværk, som ikke lader sig realisere. 

Der er dog forskelle på økologi og konventionelt landbrug, påpeger Sybylle, og nævner et par ligegyldigheder, en løgnehistorie og et manipulerende udvalg af fakta.

Dyrene kommer ud, har meget mere plads, får grovfoder, har blødt lejeareal, siddepinde og skrabearealer, hvis man er en høne;

 

Økologisk so med ring i trynen

Her holder Sybylle sig til forskellige tiltag inden for dyrevelfærd, som kom ind under den økologiske hat på et tidspunkt, hvor dette emne blev trendy blandt kunderne. Det betyder dog ikke at livet er en dans på roser for økologiske dyr. Søerne får ring i trynen, så de forhindres i at udføre deres naturlige rodeadfærd, kalve afhornes med glødende jern, der brænder huden væk helt ind til kraniet og høns stuves sammen i flokke på mange tusind dyr, hvilket forhindrer almindelig flokadfærd m.m. Smågrisene dør som fluer, mast ihjel under deres somor, og skal i øvrigt behandles med antibiotika præcis som andre smågrise, fordi de fravænnes alt, alt for tidligt. Deres mor skal nemlig insemineres hurtigst muligt, så hun kan producere endnu flere smågrise, der kan dø ude på marken eller i de trange hytter. Om det er bedre for dyrene at gå ude, ved ingen. Men man har altså besluttet, at det er en del af den økologiske markedsføring. I øvrigt er der ingen krav om at køer skal på sommergræs, som mange tror. Det bestemmer landmanden suverænt.

Andre dyr får også grovfoder og i nogle staldsystemer er der masser af blødt lejeareal.

Økologien oversælger en historie om at dyrene har det godt. Sandheden er, at økologerne har masser af problemer med dyrevelfærden.

Meget manipulerende skriver Sybylle:

pesticider er helt forbudt til at bekæmpe ukrudt;

Men økologerne tier fromt med, at pesticiderne gerne må bruges til at bekæmpe insekter. Ukrudtsbekæmpelsen sket som nævnt med stort dieselforbrug til traktoren, der trækker en harve gennem jorden mange gange på en sæson. Og når dette ikke er muligt, så gror afgrøden delvist til i ukrudt og kan ikke bruges til menneskeføde.

Lodret løgn er det at

der anvendes kun kvælstofgødning;

for gylle indeholder ud over kvælstof (nitrat), fosfat og kali. Når økologerne gøder med nitrat op til 170 kilo/ha, som alle andre bønder, så overgøder de med fosfat, der ophobes i jorden og efterhånden udvaskes til søer, åer og fjorde. Her giver de algevækst og iltsvind. Et andet miljøproblem opstår, når økologerne aftager gylle fra konventionelle landmænd, fordi disse så får plads til endnu flere dyr og  indkøber mere kunstgødning. Gyllen kan spredes fra februar måned, og da tabes det hele til miljøet. Selv når der er et plantedække, tabes omkring halvdelen af næringsstofferne. Så nej, økologi  er ikke miljøvenligt overhovedet.

Og så giver Sybylle sig i kast med en psykologisk analyse af økologiens kritikere.

Alligevel er der fortsat meget, der skal gøres, for at økologi er det svar på det bæredygtige fødevaresystem, som vi søger. Det kan give anledning til skuffelse hos forventningsfulde forbrugere, og ikke mindst er det anledning til angreb fra de folk, der ikke ser behovet for store forandringer. Angreb der kommer til skue på Twitter, Facebook og diverse debatindlæg i danske dagblade mm.

Denne sides redaktør kan sagtens føle sig truffet af den sidste sætning. Faktisk er det nok redaktørens indlæg, der har presset Sybylle til at retfærdiggøre økologiens miljøbelastning og pengespild på vegne af sin stenrige lobbyistorganisation, Økologisk Landsforening. Men vi må erklære os uenige i analysens påstand om, at vi skulle være skuffede forbrugere. Denne redaktørs kritik er alene, at økologien svindler sig til store skatteydebetalte tilskud på grundlag af falske påstande. Økologien har ikke bidraget måleligt på noget som helst område, hverken miljøet, naturen, grundvandet eller klimaet har haft gavn af de milliarder, som økologerne har modtaget. Vi har i årtier hørt på udflugter om, at der skal forskes mere og at salgsorganisationen skulle styrke eksporten osv. Men økologisk landbrug fremstår efter tre årtier som leverandør af hundedyr feel-good til de rige. Derudover har økologerne leveret luftige “visioner” urealistiske “principper” og et vandfald ud af ørerne. Om mangelen på forskning, der kunne begrunde økologisk praksis skriver Sybylle:

Desværre har vi også svært ved at læne os op ad forskningsresultater, når vi skal forsvare økologien over for skeptikerne. Forskning dokumenterer det, der foregår. Forskning kan ikke dokumentere det, der vil komme til at ske. Når forskningen skal sige noget om økologi, vil den tage udgangspunkt i det økologiske regelsæt og i nogen grad i praksis.

Det lyder jo som en ren tilståelse. Forskningen kan efter tredive års økologisk landbrug ikke finde et eneste resultat. Men det skyldes altså, ifølge Sybylle, at forskningen ikke kan se ind i fremtiden. Og så må forskningen i øvrigt holde op med at basere sig på empiri, men skal bare læse det økologiske regelsæt. Men der er altså intet, der tyder på at økologi, som mange tror, vil redde grundvandet. Ikke mindst fordi de økologiske landmænd hælder store mængder gylle og tungmetaller ud på vandindvindingsområderne.

På et punkt må vi give Sybylle ret. Det har bare intet med økologi at gøre. Hun påpeger:

By-land-kredsløbet er kortsluttet, så vigtige næringsstoffer kommer ikke lige retur til landbruget, selvom økologerne efterspørger dem,

Det er korrekt, at vi udleder vores kloakvand med en del næringsstoffer til havet, hvor de går tabt. Hvis kloakvand skal bruges på markerne, så skal befolkningen holde op med at bruge medicin, vaskepulver, rengøringsmidler og meget andet, hvilket ville være fortræffeligt. Det er nok ikke realistisk i en overskuelig fremtid. Så igen ender økologien i en urealistisk blindgyde. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Til sidst udtrykker Sybylle forståelse for, at økologien bliver kritiseret:

Det er svært at gå mod strømmen, det kræver tålmodighed og vilje til midlertidige kompromisser, og det er forståeligt, hvis den enkelte forbruger og kritiske journalist ikke har indsigten i, hvorfor økologerne ikke bare gør, som de prædiker.

Vi takker for forståelsen. Men når økologerne ikke “gør som de prædiker”, så kan de ikke forlange milliarder i tilskud fra skatteyderne. Så snyder de. Og det har de gjort i tre årtier. Der er ingen tegn på, at økologien bliver mere miljø- eller klimavenlig, bare ved at man ændrer tilskudsreglerne. Tvært imod. Miljø, drikkevand og klimahensyn skal ikke ende som økologiske gidsler hos en gridsk og umættelig stand af uhæderlige og løgnagtige økobønder.

For det er nemlig sandheden, som økologernes egen “vision” afslører. Økologi er et bedrag, og vedbliver med at være et bedrag. Men så længe man kan sælge feel-good og bilde befolkningen ind, at økologi er “bedre” end konventionelt landbrug, så længe kan økologerne og deres bedrageriske landsforening trække den ene milliard efter den anden op af skatteydernes lommer. 

På dette punkt har økologerne vist sig uovertrufne.

https://nyheder.okologi.dk/politik-og-udvikling/okologi-er-udfordret-af-at-landbrugets-rammer-er-skabt-af-og-til-det-konventionelle-landbrug?s=09