Fup med øko penge.

For at behage venstrefløjen har regeringen sat ti millioner af årligt til at “fremme økologisk og klimavenlig mad i de offentlige køkkener I en pressemeddelelse skriver man bl.a:

Pengene afsættes over en fireårig periode med 10 millioner kroner årligt og kan bl.a. understøtte efteruddannelse af køkken- og ernæringspersonale.

NU er uddannelse altid en god ting, men hvordan tilberedning af en økologisk gulerod adskiller sig fra en konventionel, har vi svært at se. Det samme gælder økologiske æg, mælkprodukter eller kød. Det har lavere holdbarhed, og dermed risikerer man også større madspild, men det behøver man vist ikke at komme på kursus for at lære.

Efteruddannelse af køkkenpersonale er så afgørende for, at vi i det offentlige i fremtiden kan få mere velsmagende grøn mad. Det manglede da bare,

siger Carl Valentin, fødevareordfører for SF til pressemeddelelsen og antyder altså, at det kræver særlige evner at skrælle økologiske kartofler og stege økologiske frikadeller.

Enhedslistens Søren Egge vrøvler videre og siger:

– Økologi skal være for alle og det sikrer vi når kommuner og regioner omstiller til mere økologisk kost. Enhedslisten har via finansloven været med til at sikre, at vi nu kan komme videre med omlægning af offentlige køkkener. 

Nu er det jo langt fra alle, der får mad fra et offentligt køkken, det er nok snarere en minoritet, og mest fordi man er i fængsel, indlagt eller i en børnehave. Så hvordan Søren Egge for det til at passe med sin påstand, det ved han forhåbentlig selv.

De radikale ser helt anderledes på disse millioner.

 I Radikale Venstre har vi sat et mål om, at alle offentlige køkkener skal have nedbragt deres co2 med 50 procent i 2030.

udtaler Kathrine Olldag, fødevareordfører i Radikale Venstre. Men det er velkendt, at der ikke er nogen som helst klimagevinst ved økologi, tværtimod, så de 40 millioner går nok op i hat og briller. Men regeringens støttepartier har fået en slat skatteyderkroner, og så bliver de nok lidt mere medgørlige fremover…

Se pressemeddelesen her