humbug – Landmisbrug.dk

Vindfrikadeller med luftsovs. Forskningsfup for skatteborgernes penge

Knud Haugmark — Wed, 21 Jan 2015 15:34:59 +0000

Københavns Universitet får nu over fire år tilført den nette sum af 17 mio. kroner til forskning i øget fodereffektivitet i svineproduktionen. Svineavlerne har i årtier, hvis ikke århundreder, bestræbt sig på at få mest gris ud af mindst muligt foder, og dette er da også en gammel disciplin på universitetet. Men den nyligt opblussende frygt for, at antibiotikaforbruget vil fremavle endnu flere resistente bakterier, har banet vejen for, at Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Århus Universitet, svindlerne i Landbrug & Fødevarers Videncenter for Svineproduktion og et par udenlandske partnere med en noget uklar rolle, vil forske i, hvordan man yderligere kan øge fodereffektiviteten med 5%. Altså 5% mere gris på samme fodermængde.
Innovationsfonden skriver bl.a:

Ny forskning har vist, at tarmens bakterier spiller en afgørende rolle i forhold til udnyttelse af fødens energi og for udviklingen af et effektivt immunforsvar og dermed beskyttelse mod sygdomme.

Dette turde være børnelærdom for enhver landmand og dyrlæge. Det er ikke resultatet af ”ny forskning”. Det har man sandelig altid vidst. Det er for eksempel derfor, man tilsætter zink og antibiotika til foderet til smågrise.

Danmark har en stor viden omkring svineproduktion, herunder udvikling af foder og omfattende kendskab til grisens genetik og tarmbakterier. Den viden vil forskerne i projektet udnytte til at afdække, hvordan det gennem udviklingen af nye fodertyper, kombineret med fodertilsætning og prebiotika vil være muligt at ændre sammensætningen af tarmens bakterier.

Danske svin lider frygteligt under den intensive produktionsform herunder fodring i effektivitetens navn med findelt foder. De fleste svin får mavesår og lider under stærk sult hele tiden.

Etiket fra sæk med svinefoder importeret fra udlandet. Indeholder både jern, mangan, kobber og zink. Kræver recept fra dyrlæge. Klik for at se større billede

De hører til de hurtigst voksende i hele verden, bl.a. fordi de presses med særligt hurtigt omsættelige foderblandinger indeholdende alle mulige tilsætninger, som intet har at gøre med det, en gris naturligt spiser: olden, græs og grønt, snegle og orme og hvad der ellers uheldigvis krydser dens trynes gravede fure.

Universitetet trækker miljøkortet når Karsten Kristiansen, professor ved Københavns Universitet, Biologisk Institut og projektleder i projektet udtaler:

Kan vi nå frem til en fodersammensætning, der kan påvirke grisenes tarmflora i den rigtige retning, vil vi kunne styrke immunsystemet og dermed mindske landmandens brug af antibiotika, og samtidigt forbedre grisenes udnyttelse af foderets næringsstoffer. Det vil have stor effekt på udledning af f.eks. nitrat og dermed på miljøbelastningen.

Glad gris. der får lov til at rode i jorden efter naturlig svinemad
Foto: sickpigs.dk

Men det er der ingen garanti for, viser nyligt indhøstede erfaringer. Svineavlerne fik nemlig af daværende SF miljøminister Ida Auken den dejlige gave, at dyreenhederne blev sat op fra 35 til 38 slagtesvin netop begrundet i en forbedret fodereffektivitet, som ganske vist kun var påvist i et laboratorieforsøg, og hverken skulle indføres andre steder eller kontrolleres efterfølgende. Den eksisterede i virkelighedens verdens slet ikke. Men den påståede, teoretiske miljøforbedring blev altså øjeblikkelig vekslet til flere svin. Farvel, farvel kære miljøforbedring.
Man forsøger sig også med økonomikortet, når Kristiansen fortsætter:

Målet er en 5 % forøgelse af fodereffektiviteten uden at reducere mængden af kød eller dets kvalitet. Set i forhold til en årlig foderomkostning i den danske svineproduktion på 7,4 milliarder kroner, vil en mulig 5 % besparelse udgøre et anseeligt beløb.

Men fodereffektivitet defineres af mængder, ikke om omkostninger. Så professorens argument holder ikke. Man kunne næsten anklage ham for at manipulere.

Der er jo ingen garanti for, at det nye vidunderfoder er billigere i brug. Det skal for eksempel indeholde dyre sager som ”fodertilsætning, prebiotika eller probiotika” men så kan det også sælges i udlandet, hvis man da ikke derude i det fremmede læser forskningsresultaterne og laver sit eget ”Wunderfutter”.

Det næste bliver vel et projekt, hvor man vil opnå en forbedring af fodereffektiviteten på 100%. Så bliver det billigt at fodre svin, for så kan de leve af luft og levere vindfrikadeller i lyntempo.

Universiteterne og det nu nedlagte Videncenter for Svineproduktion har en fælles interesse i at tiltrække offentlige midler til deres egne aktiviteter. Men i dette tilfælde er der tale om ren projektmageri og spild af skattekroner.

http://iph.ku.dk/nyheder/2015/metapig/

Update den 31. januar 2016:

Se filerne omkring ansøgningen her. VSP, som nu er lukket på grund af, at millionsvindel kom for en dag, skulle modtage 2 mio. i forbindelse med projektet. Hovedparten var lønninger og apparater.

Leder: Svineavlernes forvandling er et blålys!

Knud Haugmark — Thu, 23 Oct 2014 08:20:14 +0000

Bragt i Information den 28. oktober 2014.

Når landbruget pludselig skifter signaler er der grund til at være på vagt. Naturligvis er det glædeligt, at fem bornholmske svineavlere vil forsøge sig med antibiotikafri drift, og det gør da også et lille indtryk, at VSP ”lancerer en ambition” om at halvere forbruget af tetracyklin inden 2016.

På den anden side, har vi set disse feberredninger før.

Da de første tegn på resistens blev beskrevet sidst i halvfemserne kom branchen rendende med en ny, frivillig aftale mellem foderstofbrancen og slagterierne om, at man ville holde op med at hælde antibiotika i foderet. Men man holdt ikke op med at medicinere af den grund. Aftalen forpligtede ikke landbruget over for myndighederne, så man købte antibiotika i rå mængder og tilsatte dem til drikkevandet. Et politisk indgreb blev dog afværget, og den antibiotikabaserede svineproduktion kunne med hjælp fra håndlangerne i dyrlægebranchen fortsætte som før.

I 2010 var den gal igen og atter kom svinebranchen under så stort pres, at en frivillig aftale blev sat i søen. Nu hed det sig, at man frivilligt ville ophøre med brugen af visse ”kritiske” antibiotika, men så brugte man bare mere af noget andet, så produktionen kunne fortsætte uændret. Uden den store opmærksomhed fik landmændene samtidig ret til at diagnosticere og medicinere deres grise uden tilsyn fra dyrlægen.

Nu trækker man så kaninen op af hatten for tredje gang, og håber på den måde igen at undgå politiske indgreb. Men ser man svinebranchens tilbud efter i sømmene, så er der tale om en gratis omgang. Tetracyklinhalveringen skal ske frivilligt ved at man ”belønner” landmænd, der vælger et andet præparat. Hurra hurra, så får vi altså flere resistente bakterier, for der er jo tale om at tetracyklin stadig kan anvendes, som man selv og dyrlægen vil. Og de har ingen skrupler.

De bornholmske forsøgsbrug er nok også et blålys. For man ved allerede en del om, hvordan man laver grise uden antibiotika. Det kan de økologiske svineavlere fortælle om, og så kan man jo spørge sig selv, hvordan vilde grise klarer sig så fint helt uden antibiotika ude i naturen.

Nej, det bornholmske eksperiment er nok snarere forsøg på at stække det politiske system med en bemærkning om, at ”vi nu har fokus på at nedsætte antibiotikaforbruget”, og så må vi jo lige vente og se om det virker, før vi gør noget dyrt og drastisk.

Begge blålys viser dog, at svineavlerne er under pres. Desværre synes der ikke at være intellektuelt overskud i VSP, til at indse, at løbet er kørt. Underskuddene hober sig op, gælden vokser, priserne styrtdykker, fødevaresikkerheden hænger i laser, markederne gider ikke dansk spam og slet ikke med MRSA, salmonella, listeria og hvad man nu ellers får i tilgift til sin frikadellefars.

Det er nu tiden til at sadle om. Få renset ud i staldene og sats på en meget mindre, sikker og antibiotikafri svineproduktion.

KZ-lejre for grise hører fortiden til.

Presset imod den samfundsfinansierede svineproduktion skal opretholdes. Svineavlerne er i deres vildfarelse og stupiditet ikke i stand til at ændre adfærd. De skal simpelthen tvinges.

Kosmetisk plan skal udfase antibiotika med høj risiko for resistens – én gang til

Knud Haugmark — Tue, 21 Oct 2014 15:49:35 +0000

Bæredygtigt Landbrug skrev i juli 2014 på sin hjemmeside bl.a:

”Og så er der det, der hedder cefalosporiner. Også her har landbruget af egen fri vilje bandlyst dem. Og det igen som det eneste land i verden. ” siger svinedyrlæge Andreas Birch til Bæredygtigt Landbrug.

Selvom begge typer af antibiotika har vist sig yderst effektive i behandlingen af visse typer af sygdomme forårsaget af baktier, fremhæver Andreas Birch endnu en gang fordelen ved at undvære.

”Lige netop cefalosporiner er virkelig noget, man skal tage alvorligt med hensyn til resistente bakterier og MRSA, fordi man bruger dem til hjernehindebetændelse hos grise. Der er de nemlig rigtig, rigtig gode. Uheldigvis er de også rigtig, rigtig gode til hjernehindebetændelse hos børn. Så der har man simpelthen sagt, at vi vil hellere i morgen kunne behandle vores børn end vores grise. Og den udfasning skal landbruget have klap på skulderen for.”

Vigtige antibiotika

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har udpeget en række forskellige typer antibiotika, som er kritisk vigtige til behandling af alvorlige infektioner hos mennesker. Cefalosporiner og flourkinoloner er blandt de kritisk vigtige antibiotika. Det er vigtigt at mindske forbruget af cefalosporiner og flourkinoloner hos dyr for at undgå, at der udvikles resistente bakterier, som kan overføres til mennesker. I svin var forbruget af 3. og 4. generations cefalosporiner meget lavt (1 kg), hvilket er et resultat af, at svinebranchen i 2010 frivilligt indførte stop for brugen af disse stoffer. Brugen af fluorkinoloner var på det samme lave niveau (7 kg), som det har været siden 2003, hvor lovgivningen om begrænsning af fluorkinolonforbruget trådte i kraft.

Kilde: Danmap 2012 og FoodDTU

via Resistens: Danske landmænd har udfaset præparater med høj risiko for resistens – Bæredygtigt landbrug.

En ny “handlingsplan” går ud på, at landbruget vil ændre i kontrolsystemet “gult kort”, så landmændene hellere vælger at bruge andre antibiotika end tetracyklin, som i høj grad anvendes til mennesker, men som altså undgik frivilligt stop i 2010. Man påstår at en sådan ændring i “gult kort” systemet vil føre til en halvering af forbruget af tetracyklin i løbet af 2015 men samtidig imødeser man en tilsvarende stigning af andre præparater, tungmetaller m.v. Resistensudviklingen vil måske ændre mønster, men den vil ikke gå tilbage overordnet set.

Damage Control på Axelborg. Vi sænker selv antibiotikaforbruget frivilligt

Knud Haugmark — Tue, 21 Oct 2014 08:28:55 +0000

Med kendte fanfarer forsøger danske landmænd nu at komme et indgreb imod erhvervets store antibiotikaforbrug i forkøbet. Et gammelt kneb er blevet pudset op, så man frivilligt vil motivere landmænd til at gå bort fra de midler, som giver resistens, hvilket galkder al antibiotika, til midler, der ikke anvedes på mennesker.

Dette vil i bedste fald flytte resistensen til andre midler, så efter kort tid går man igen løs på andre typer antibiotika.

For nogle år siden lykkedes det landbruget at undgå et egentlig indgreb p denne måde.

Maskinbladet skriver bl.a:

Claus Fertin erkender dog, at det nok ikke er realistisk blot at skære forbruget af alt antibiotika ned, da sygdommene ude i staldene jo forsat skal behandles, hvis vi skal bevare den høje standard inden for dyrevelfærd.- Vores vurdering, som bygger på veterinærer, er at det i højt grad, vil være muligt at erstatte tetracyklin med andre antibiotikum, som ikke har humane resistensproblemer, forklarer Claus Fertin og uddyber:- Her vil tiamulin været et godt bud, da det ikke bliver brugt på mennesker, og i stor stil, vil kunne erstatte tetracyklin.Gul kort ordningen bør følge medDen danske dyrlægeforening går i samme omgang sammen med VSP, og anbefaler Fødevarestyrelsen at den nuværende “Gult kort” ordning, omlægges så der differentieres ud fra hvilke midler der bruges.De midler som også bruges hos mennesker, og som kan være med til at skabe resistens, skal vægte tungere, en de midler der udelukkende bruges til dyr. På den måde tror VSP og Den danske dyrlægeforening på, at man vil kunne motivere til at flytte forbruget væk fra de kritiske midler.- Med denne ordning har vi fundet en metode, så resistensdannelsen sænkes, uden at vi gør “værktøjskassen” mindre, når vi forsat skal behandle syge dyr i svinebesætningerne, siger formanden for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Svin, dyrlæge Kristian Viekilde.

via Svineproducenter vil halvere brugen af problematisk antibiotika.