ForsideLederLeder: Bankkrak i vente

Leder: Bankkrak i vente

-

Bragt i Politiken 31/8 2008 (sidste sætning udeladt i avisen)

På ti år er landbrugets gæld steget og andrager nu 300 mia. kroner.  Det svarer til knap halvdelen af statens budget og er altså rigtig mange penge. Samtidig er værdien af landbrugets produktion forblevet den samme.   Kortfristede kreditter på 3-6 måneder udgør en stadig større del af gælden og svineavlerne har kun  tjent penge et enkelt år siden 2001.   En hektar kunne for få år siden købes for 60.000 kroner. Nu handles den til fem gange mere, alene fordi jorden som gylledeponi giver plads til flere svin på bedriften.Alarmklokkerne må nu bimle rigtig højt både i bankernes direktionslokaler og i regeringskontorerne. Landbruget overlever på en gældsboble, blæst op af de kunstigt høje jordpriser. Med rekordhøjt tab i år og  gældsfinansiering af enorme urentable investeringer i stalde og maskinpark, bliver der stadig kortere mellem konkurserne. Så følger en bankkrise, der får Roskilde Bank til at ligne en søndagsskole. Landmændene hovedløse strategi viser, at de satser på, at regeringen vil være nødt til at dække kreditgivernes tab for at undgå en nedsmeltning af økonomien. Svinebønderne holder med andre ord hele samfundsøkonomien som gidsel, fordi de ikke kan eller vil finde en rentabel og respektabel levevej. De insisterer simpelthen på at lave svin.

 

Knud Haugmark
Skelhøjvej 25 C 1. th.
2800 Lyngby
20 41 77 88