ForsideDebatindlægDebat: Svin brødføder bestemt ikke verden

Debat: Svin brødføder bestemt ikke verden

-

Rune-Christoffer Dragsdahl, BA i antropologi, stud.scient.anth. skriver i JyllandsPosten  d. 28.04.09

Klimaminister Connie Hedegaard (K) skriver i JP 18/4, at det ikke er en farbar vej at afvikle dansk landbrug, så der produceres færre svin.

I den forbindelse henviser ministeren til, at »vi skal være 9 milliarder mennesker på kloden i 2050 mod 6,7 milliarder i dag«.

Netop. Lige præcis derfor må og skal vi omlægge dansk landbrug, så der produceres færre animalske og flere vegetabilske fødevarer. Vi tager den én gang til for prins Knud: Vækst i fødevareproduktionen er ikke bare vækst. Vækst i svineproduktionen er lig med uøkonomisk ressourcespild. Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) anvendes 70 pct. af klodens landbrugsland til husdyrproduktion, som spiller en nøglerolle i forhold til både afskovning, tab af biodiversitet, drivhusgasser, vandforurening og vandforbrug.

Det er en anelse trættende, at visse kræfter i det danske samfund insisterer på, at den danske svineproduktion er med til at brødføde verden. Tilbage i januar 2008 anvendte Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, præcis samme rationale, da han bemærkede, at »folk skal jo have mad. Verdens befolkning stiger hele tiden«. Også fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har tidligere forsøgt sig med samme påstand.

Men det er direkte uforskammet at bilde danskerne ind, at den danske svineproduktion bidrager til et højere formål som at mætte verdens munde. Vel gør den ej.

Mindre kød = lavere miljøregning

Hvis politikerne skal forsvare den danske svineproduktion, så skal det i hvert fald ikke ske med henvisning til den globale fødevareforsyning.

I øvrigt har forskere fra det hollandske institut for miljøvurdering for nylig beregnet, at et lavere kødforbrug frem til 2050 vil kunne halvere omkostningerne ved at begrænse den globale opvarmning og dermed spare verden for hele 20.000 mia. dollars. Beregningen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift "Climatic Change" og blev præsenteret på klimakonferencen i marts.

Hvis ikke klimaministeren har hørt om denne beregning, vil jeg hermed anbefale hende at undersøge sagen samt efterfølgende tage debatten op med fødevareministeren og Landbrugsraadet.

Mest problematisk er det dog, at Connie Hedegaard henviser til, at vi skal kunne leve »et liv med moderne bekvemmeligheder«, og at vi ikke skal »vende tilbage til at leve, som vi gjorde for flere hundrede år siden«.

Undskyld mig, men hvordan skal dét forstås? Vil det sige, at nulevende mennesker med et lavt kødforbrug i virkeligheden er et levn fra fortiden?

Hvis jeg ikke tager meget fejl, er ministerens bemærkning et eksempel på den kulturelt farvede ideologi, hvor et højt kødforbrug sidestilles med udvikling og civilisation. Det er netop denne ideologis praktiske konsekvenser, der i det 21. århundrede er og bliver en kæmpe udfordring for både miljø og mennesker.

Kilde/link

JP