ForsideDebatindlægDebat: Bornholmergrisen er fup.

Debat: Bornholmergrisen er fup.

-

Sendt til Samvirke:
Rækken af grise, der taler til forbrugerens  (dårlige) samvittighed har fået endnu et medlem, nemlig Bornholmergrisen, som udelukkende forhandles af Brugsen. I helsides reklamer og på Danish Crowns hjemmeside anprises denne ret ordinære gris bl.a. for at have bedre smag og fedtmarmorering, mere plads og masser af strøelse. Alt dette kontrolleres af en ”uvildig instans”, oplyser Danish Crown, der står for slagtningerne på slagteriet i Rønne. Denne uvildige instans er Bornholms Landbrug, altså svineproducenternes egen organisation, og deres kontrolrapporter er hemmelige. Der er intet belæg for, at kødet har bedre fedtmarmorering, faktisk har en sammenligning af bornholmeren med to andre grisetyper fra Jysk Teknologisk Institut fastslået følgende:

 ”Der var ikke signifikant forskel på det intramuskulære fedtindhold (IMF) i kammusklen mellem de tre grupper."

Smagspanelet, som skulle godtgøre bedre spisekvalitet, fik ikke frisk svinekød men derimod frosne prøver, som skulle optøes. Om de har gennemført en blindtest, har jeg ikke kunnet få oplyst, kun at disse smagsdommere er ”trænede”.  Men de smagte altså på et helt andet produkt, end det, kunderne kan købe i Brugsen .
Da svineproduktion er belastet af et rigtig dårligt renomme for elendig dyrevelfærd fremhæves, at bornholmergrisene ”har det bedre, fordi de har ekstra meget plads at bevæge sig på”. Slagtesvin står i deres båse som sardiner i dåser. En gris på næsten 100 kilo har minimum 0.65 kvadratmeter. Dvs. at der er plads til 13 grise i en bås på tre gange tre meter. De kan ikke stå tættere. Tallet er skåret ned til 10 for Bornholmergrisene, men deres bevægelser er stort set begrænset til at rokke med ørerne. Ingen grund til at tro, at de ”har det bedre” som reklamen påstår, for de er nemlig større end almindelige slagtesvin. Dette skulle give mere mørhed i kammen, men mindre i skinken, ifølge den ovenfor nævnte undersøgelse. Man fremhæver også, at dyrene får halm hver dag, men da det er et lovkrav, at alle grise skal have rodemateriale, så er der ingen grund til at prale med det. Kødet er ”modnet i tre dage”, men det gælder stort set alt svinekød, og modningen er kun en nødløsning. Slagteriernes Forskningsinstitut (der nu hedder Danish Meat Research Institute) skriver i en vejledning bl.a: ” Hvis det ikke er muligt at sortere sig til mørhed, kan kødet modnes. Tilsvarende vil en nedsat mørhed, som følge af f.eks. for hurtig køling, kunne opvejes ved modning.” Men modnet kød er ret beset begyndelsen på det, som ender som fordærvet kød.
Bornholmergrise er ganske ordinære slagtesvin, som med falske anprisninger skal bilde kunden ind, at de har haft en lykkelig barndom og smager meget bedre.
Brugsen skulle holde sig for god til at hoppe med på den galej.

Venligst

Knud Haugmark
Skelhøjvej 25 C
2800 Lyngby