Debat: Den anstændige storsvineavler Torben Nørgaard

 Som en lille helt meddeler svineavler Torben Nørgaard fra Mors, at han nu vælger at indgive konkursbegæring, for at ”kunne se folk i øjnene” på hjemegnen. Han påberåber sig ”anstændighed” og mener, at han på den måde opfører sig ”ordentligt”. Når han altså selv lidt ubeskedent skal sige det. Andre kunne indvende, at det nok også er den eneste mulighed, når nu hans underskudsforretning ikke længere kan finde en bankmand, der er dum nok til at smide flere penge efter hans urentable svineeventyr. Med hensyn til anstændighed, lægger Torben naturligt nok mest vægt på at pleje sin forfængelighed i lokalsamfundet. Landets øvrige skatteydere, der rammes gennem udgifter til Finansiel Stabilitet, højere bidrag til kreditforeningen og med højere inflation, skal han jo ikke se i øjnene, når han spadserer ned ad hovedgaden i Nykøbing.

Torben Nørgaard er helt blind for sit eget ansvar for, at hans egen og hans svineavlerkollegers uansvarlige gambling for lånte penge har sat hele samfundsøkonomien under pres og været direkte årsag til flere bankers undergang. Herunder den lokale på Mors. Det er efter min mening meget lidt anstændigt.

Torben Nørgaard har modtaget over 937.000 Euro i EU støtte siden år 2000. Det svarer til godt syv millioner kroner. Se opgørelsen fra farmsubsidy.org her.

 

TV midtVest her

Kilde/link

Morsø Folkeblad