EU dumper stadig tørmælk i Sahel

Selv om EU de seneste ti år har reduceret den direkte eksportstøtte kraftigt, er den indirekte støtte stadig markant og i nogle tilfælde endda forøget. EU’s landbrugsstøtte er på 430 milliarder kroner. Omkring 70 procent af en gennemsnitlig dansk landmands produktionsomkostninger dækkes i øjeblikket af støtte fra EU. I 2009 faldt de globale priser på mejeriprodukter markant, og EU opkøbte derfor europæiske mejeriprodukter for at stabilisere prisen. Opkøbet resulterede i store overskudslagre af mælk, som blev lavet om til mælkepulver og til dumpingpriser eksporteret til blandt andet Vestafrika. 


Eksporten af mælkepulver fortsatte de kommende år og var i slutningen af sidste år 124 procent højere end i 2009. Det politiske instrument, som bruges til disse støtteopkøb af mælk i EU, kaldes sikkerhedsnet. Formålet er at sikre europæiske mælkeproducenter minimumpriser ved drastiske prisfald på verdensmarkedet. Det holder liv i europæiske mælkeproducenter, som ellers ville have drejet nøglen om. Det giver et minimum af sikkerhed i produktionsvilkår for europæiske mælkeproducenter, men flytter samtidig usikkerheden til afrikanske mælkeproducenter

Kilde/link

Politikens kronik