ForsideCasesGylleramtMiljøstyrelsen: Landbruget må gerne lugte

Miljøstyrelsen: Landbruget må gerne lugte

-

Miljøstyrelsen
Erhverv
J.nr. 001-8645
Ref. beero

Tak for dit brev fra den 28. januar 2013 om erstatning for tabt ejendomsværdi på grund af gener fra svine industrien, som ministeren har bedt mig om at besvare. På husdyrgodkendelsesområdet er der fastsat regler om, at etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug på over 15 dyreenheder kræver tilladelse eller godkendelse fra kommunen. I husdyrreguleringen er der bl.a. sket en afvejning af erhvervets mulighed for at udvikle sig mod hensynet til at beskytte landskab, natur, miljø og naboer. Denne afvejning kommer bl.a. til udtryk i en række afstandskrav og en række beskyttelsesniveauer for lugt, ammoniak, fosfor og nitrat, som skal anvendes ved kommunalbestyrelsens vurdering af ansøgninger om tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug. I forhold til det anførte om ejendomsrettens ukrænkelighed og de gener du oplever som nabo til en eller flere svineproduktioner, arbejder juridisk teori med et begreb, der hedder naboret, se f.eks. Miljøretten, bind I, Almindelige emner, af Ellen Margrethe Basse, s. 84. Ifølge denne teori vil en virksomhed kunne ifalde erstatningspligt i forhold til en nabo, men der er en høj tålegrænse for naboerne. Ulemperne skal således i væsentlig grad overstige, hvad der er sædvanligt efter områdets beskaffenhed. På landet må man således tåle fx lugtgener, så længe lugten ikke er usædvanligt kraftig for et landbrugsområde. I sidste ende er det op til domstolene at afgøre, om der er grundlag for at yde erstatning.

 

Kilde/link

Se brevet her