ForsideFinansielle landbrugstabSparekassen Thy får smæk af Finanstilsynet

Sparekassen Thy får smæk af Finanstilsynet

-

Sparekassen Thy er lige som Vestjysk Bank, Danske Andelskassers Bank og Sydbank plaget af landbrugskunder, der ikke kan – eller  vil – betale deres afdrag på gælden. Derfor forlangte Finanstilsynet yderligere nedskrivninger, altså forventede tab, på 32 mio. eller det dobbelte af, hvad sparekassen selv havde regnet med. Samtidig ser man mnogle af de samme fejl i driften af sparekassen, som førte til påbud i Sydbank.

"Sparekassens interne kontroller, både i form af dokumentation, opbygning, funktionsadskillelse, samt rapportering var på flere områder mangelfulde og sparekassen har som følge heraf fået påbud om at forbedre de interne kontroller, herunder tilføre flere kompetencer til risikostyringsfunktionen og compliancefunktionen," skriver tilsynet.

Man har lige som i Sydbank haft de samme mennesker til at vurdere værdien af landbrugsejendommene, altså risikoen ved at låne landmanden penge, og til at bevilge lånene. Dette har så ført til for høj risiko for sparekassen.