Kødspiserne har ansvaret for havstigningerne

Forskere ved universitetet i Oxford har fastslået, at kødproduktion forårsager halvdelen af vores madrelatedere CO2 udledning.

 

Ingeniøren omtaler en engelsk undersøgelse, der sammenligner CO2 belastningen fra kødspisere, vegetarer, der spiser mælkeprodukter og/eller fisk og veganere. Ingeniøren skriver bl.a:

 

Veganere er de mest miljøvenlige

 

Op til en fjerdedel af verdens CO2 kommer fra fødevarer, og derfor har forskerne regnet på, hvor meget dette tal vil kunne nedsættes, hvis folk skiftede bøffen ud med grøntsager. Og det er ifølge forskerholdet ikke småting, der kan skæres af CO2-udledelsen.

 

Det er nemlig kommet frem til, at hvis de, der spiser mere end 100 gram kød om dagen blev veganere, vil deres madrelaterede fodaftryk krympe med 60 procent, eller hvad der svarer til halvandet tons kuldioxid om året.

 

Vegetarer, som også spiser fisk, er næsten lige så miljøvenlige som vegetarer. De skaber kun 2,5 procent mere madrelateret CO2. Men forskerholdet fremhæver veganerne, som de mest overlegne i undersøgelsen, da deres madrelaterede CO2-aftryk er 25 procent mindre end vegetarernes, som stadig spiser æg og mælkeprodukter.

 

Se rapporten her