ForsideAktindsigtSSI forsinker aktindsigt

SSI forsinker aktindsigt

-

Til SSI.

Er det muligt at få oplysninger om de seneste tilfælde af MRSA infektioner. Jeg er klar over, at der er tale om personfølsomme oplysninger, men kunne det lade sig gøre at få oplyst
køn, alder, postnummer beskæftigelse (svinekontakt) og MRSA type for de tilfælde, der kendes fra 2013 og 2014?
Der henvises til lov om offentlighed i forvaltningen og miljøoplysningsloven.

Knud Haugmark
Skelhøjvej 25C, 1. sal th.
2800 Lyngby
Tlf: 20 41 77 88

Se svaret her


Efterfølgende har vi svaret Seruminstituttet nedenst:

Vedr.: Aktindsigt i seneste tilfælde af MRSA infektioner – personfølsomme opl.

Jeg bekræfter modtagelsen af din mail dateret den 26. august 2014.

  1. Din forespørgsel vil blive videresendt til den berørte afdeling med henblik på en undersøgelse af i hvilket omfang, vi er i besiddelse af de ønskede oplysninger og kan imødekomme din anmodning om aktindsigt.
    1. Det er fremgået af pressen, at 105 danskere er registreret smittet med MRSA i juli måned, og på Seruminstituttets hjemmeside kan man hente data om antallet i de seneste år.
      1. Jeg skal bede om at få oplyst hvilke andre oplysninger Seruminstituttet registrer om de smittede og supplerende understrege, at min aktindsigtsbegæring ikke omfatter personhenførbare oplysninger, som vil være undtaget fra aktindsigt.
    2. Afhængig af den konkrete data / papir mængde kan vi ikke på nuværende tidspunkt udelukke, at vi vil kræve betaling iht. lovgivning og praksis. Det er ligeledes ikke p.t. til at sige, om det vil være hurtigst at sende elektronisk eller på papir.
      1. Jeg går ud fra, at Seruminstituttet registrerer disse data i en elektronisk database. En udskrift vil fylde ca. 1 linje pr. tilfælde, så selv med en sidepris på fem kroner kommer vi ikke over bagatelgrænsen, hvor udgifterne til behandlingen af en betaling overstiger betalingens størrelse. Men jeg er klar til at smide kontanter på bordet, hvis dette skulle blive nødvendigt. En kommasepareret datafil vil nu nok være både det enkleste og det billigste. Med også andre formater kan bruges (SQL, xls, SYLK osv.)
    3. De berørte forskers som arbejder med området er på ferie og på arbejde i udlandet, så der må påregnes noget tid før jeg kan vende tilbage med svar. Jeg kan derfor ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvor lang tid det vil tage at fremskaffe de ønskede oplysninger og gennemgå materialet.
      1. Her synes at forekomme en selvmodsigelse, idet du skriver at medarbejderen både er på ferie og på arbejde. Men uanset hvad, så er der klare frister for besvarelsen af aktindsigt, hvilket du som jurist udmærket ved, og disse frister lader sig ikke sætte ud af kraft af hverken ferie, arbejde eller begge dele. Jeg skal henstille om, at de lovfæstede frister overholdes.
    4. Det må ligeledes påregnes, at der kan blive tale om at lave partshøring, såfremt der er indeholdt oplysninger fra tredjemand, hvorom der kan være tvivl om de kan udleveres.
      1. Da der ikke er tale om personhenførbare oplysninger er der næppe hverken lovgrundlag eller grund til at bruge tid på en høringsfase. Hvem har du i givet fald i tankerne, som skulle høres?
    5. Vi vil holde dig orienteret om sagens videre forløb. Du er velkommen til at kontakte mig, såfremt der måtte være spørgsmål.
    6. Du har mulighed for at klage over denne afgørelse. Du kan sende din klage til Statens Serum Institut.
      1. Såfremt ovenstående besvares tilfredsstillende vil jeg ikke fremsende en klage. Oplysningerne skal bruges til at detalliere udbredelsen af MRSA. Dette har Seruminstituttet forsømt, hvorfor jeg må bede om at få de oven for omtalte oplysninger udleveret uden yderligere forsinkelse.