Menighedsrådsformand, svineavler, Jens Mølgaard, Ulsted, snød sine ansatte to gange. ½ mio efterbetalt efter andet forlig med 3F

SAINTA06
Den svigagtige svineavler kan måske få hjælp til en bedre vandel hos den hellige Antonius, som ofte ses med en gris på billeder.

Selv gode kristne holder sig ikke tilbage fra at snyde fattige migrantarbejdere fra Rumænien for sekscifrede beløb. I stedet for at udbetale lovpligtige feriepenge og pensioner stak menighedsrådformand og svineavler, Jens Mølgaard, Sønderlundsvej 32, Hals pengene i sin egen lomme. Men 3F har taget fat i den skinhellige kirkemand og presset ham til at betale samlet over en halv million i efterbetaling og bod til seks af sine tidligere ansatte.

Det skriver Fagbladet 3F.

Landmanden, der er fra Ulsted nord for Hals, har efterbetalt i alt 300.000 kroner efter forlig i en sag, som 3F Aalborg havde rejst på vegne af fire medlemmer.

Beløbet dækker først og fremmest manglende betaling til de fire rumænere i perioden 2009 til 2014. Men også en bod for landmandens brud på jordbrugsoverenskomsten, som hans virksomhed har forpligtiget sig til at følge som medlem af arbejdsgiverforeningen GLS-A.

25-årige Cristina Rusu og hendes 27-årige mand Stefan Rusu blev hentet til Danmark i begyndelsen af 2008 som elever på Borris Landbrugsskole. Senere samme år blev de ansat som praktikanter hos svineavler Jens Mølgaard. I 2009 blev parret ansat som almindelige medhjælpere i hans svinestald.

– Vi kendte ikke til reglerne i Danmark, for vores arbejdsgiver fortalte ikke noget om reglerne til os. Men vi var medlemmer hos 3F og fandt på den måde ud af, at vi blev snydt for løn, og at landmanden beholdt vores pension. Vi er ikke tilfredse med den behandling, vi har fået af landmanden, siger Cristina Rusu.

via Svineavler efterbetaler 300.000 kr. til ansatte | Landbrugsavisen.

og  Fagbladet 3F