ForsideCasesGyllegateGyllegate: Høringsfasen for landbrugspakken fandt sted på et mangelfuldt grundlag.

Gyllegate: Høringsfasen for landbrugspakken fandt sted på et mangelfuldt grundlag.

-

Danmarks Radios journalister på Orientering har fået indsigt i en kontrakt vedr. datagrundlaget for landbrugspakken, som regeringen havde bestilt hos Aarhus Universitet. Forskerne måtte ikke offentliggøre de oplysninger, de sendte til regeringen før efter at landbrugspakken var vedtaget. Men i samme periode var lovforslaget i høring, og ingen vidste, at regeringen havde bearbejdet forskernes data, som de frækt henviste til. Forskerne holdt mund, for ikke at underminere deres kundeforhold til regeringen, der jo til hver en tid kunne henvende sig hos private aktører for at få løst lignende opgaver i fremtiden.

Forløbet viser, at Løkkeregeringen gik meget langt for at få gennemført en landbrugsvenlig lovgivning på trods af embedsmændenes advarsler om EU-sanktioner i milliardklassen.

Det viser også, at Løkkeregeringen ikke bryder sig om kendsgerninger, der kan ødelægge regeringens klientilitiske fremgangsmåde, hvor man køber landbrugets stemmer fra andre partier med meget dyre, skatteyderbetalte og miljøbelastende gaver.

Og sidst er det ikke længere muligt at nære tillid til datagrundlaget for regeringens lovforslag. Det er meget alvorligt. Desværre er det ikke første gang. Claus Hjort fiflede også med nogle tal for beskæftigelseseffekten af nedsat bistandshjælp, men det ligger nogle år tilbage.

Man kan faktisk godt forstå, at Lars Løkke ikke stiller op til en åbent samråd om hans rolle i gennemførelsen af Landbrugspakken.

Forskerforum citerer Professor em. Heine Andersen, der udtalte sig til DR om de passiviserede forskere:

”Klausulen forhindrede AU-forskerne i at protestere over at blive misbrugte, så de blev part i ’politisering’. Det problem udspringer af, at AUs ledelse accepterede en kontrakt med tavshedsklausuler, som underminerede deres forskeres frihedsgrader og eksperters ’ytringspligt’. Det efterlader indtryk af, at der fortsat hersker en særlig kultur i ’sektorforskningen’, hvor det er almindelig praksis at ’forhandle forskning’ med opdragsgiver og ikke at obstruere ved at stille for kritiske spørgsmål”, forklarer Heine Andersen. ”Uni-ledelserne – ikke bare AUs – har et generelt problem med sin ’sektorforskning’. Men dilemmaerne er et ømt punkt for ledelserne; det er mit indtryk, at ledelserne – fordi man er økonomisk afhængig af myndigheden – opfatter ’myndighedsbetjeningen’ som noget med egne spilleregler, hvor man såvidt muligt føjer opdragsgiveren, og hvor man ikke er særligt principfaste i at overholde universitetets regler for forskningsfrihed m.m.”

Kilde: GYLLEGATE: AUs ’sektorforskere’ fik mundkurv på | FORSKERforum

Læs også her. http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/orientering-2016-04-06#!/01:01:02