MRSA i kød tidoblet på otte år

mrsa i koed
Værdierne for 2010, 2012 og 2013 er ekstrapolerede. Stigningen synes at være eksponentiel

Fra fem til ti procent.

I 2012 skrev Politiken, at der nu var fundet MRSA i fem procent af kødprøverne i 2009, og at tallet var fordoblet i 2011 til 10 %. Mette Gjerskov, der dengang var fødevareminister, udtalte bombastisk til Politiken:

»Spredningen af MRSA er noget, regeringen tager meget alvorligt. Jeg har netop nedsat en aktionsgruppe, som skal gøre os klogere på, hvordan spredningen sker, og komme med forslag til, hvordan vi stopper den. Men vi skal også have fat om nældens rod og strammet op på forbruget af antibiotika i staldene, som vi ved, har en sammenhæng til udviklingen af resistente bakterier«

…og videre til 21 procent

I 2014 skrev Ingeniøren bl.a:

En undersøgelse af supermarkedernes kølediske i Syd- og Sønderjylland viser, at 21 procent af 100 pakker med diverse udskæringer af svinekød er inficeret med svine-MRSA. Undersøgelsen er gennemført af Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet for TV Syd.

…og videre til 33%

Det var forbrugerrådet der i 2015 fandt endnu en stigning. “Tænk” skrev bla:

Otte ud af 25 pakker svinekød indeholder den resistente bakterie MRSA, viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.

Danskere elsker svinekød, uanset om det er koteletter, mørbrad, flæsk i skiver eller ribbenssteg. Men otte ud af 25 pakker svinekød inderholder den farlige MRSA-bakterie.

og så lander vi i 2016 på 48%

Ingeniøren citerer Danmap 2016 og skriver bl.a:

Næsten halvdelen af det danske svinekød, som bliver solgt i landets supermarkeder, er inficeret med de antibiotikaresistente MRSA-bakterier. Det viser en undersøgelse, som Fødevarestyrelsen gennemførte sidste år.

Styrelsen analyserede i alt 305 pakker med svinekød fra den danske detailhandel. I 48 procent af de prøver, hvor kødet stammede fra konventionelle danske grise, var der MRSA. Det samme gjaldt kun for 28 procent af det konventionelle udenlandske kød.