Finanswatch forsøger at bagatellisere det milliardtab, der som et blodigt spor følger danske bønders færden i kreditverdenen. Man indfører et begreb, “landbrugskrise”, der i sig selv postulerer, at landbruget er offer for nederdrægtige omstændigheder, der tvinger de stolte, hårdtarbejdende danske landmænd i knæ.
Og så skriver man ved den søde gud, at tab på 1.4 milliarder i en enkelt år (3.8 mio. om dagen) skal betragtes som noget “blidt”. Og først et godt stykke nede i artiklen indrømmer man, at der slet ikke er dækning for det “blide” milliardtab i virkeligheden. Finans.dk skriver bl.a:
Som Finans påpeger, hænger forskellen (på bankernes og kreditforeningernes tab, red.) sammen med, at realkreditselskaberne har pant i de nederste og mest sikre 60 – 70 pct. af landbrugsbedrifternes værdi.
Med til de lave tab for realkreditten hører dog også, at banken, der har formidlet det enkelte realkreditlån, typisk stiller en garanti for den yderste del af realkreditlånet, og det betyder, det er banken – og ikke realkreditinstituttet – der tager de yderste tab på realkreditlånet.
Når man ser bort fra statens kurstab på rådne bankaktier (hybrid kernekapital) så sugede fallerede landmænd 13.4 mio. ud af økonomien om dagen i 2016.
