ForsideDebatindlægDebat: En anden vinkel på Merrilds våde drøm om at Danmark skal...

Debat: En anden vinkel på Merrilds våde drøm om at Danmark skal levere alverdens kød

-

Dette indlæg fandt nåde for Politikens debatredaktion den 13 august 2019. I sommertiden, hvor man mangler stof. Men dog bedre end slet ikke:

I sin begejstring over, at danske køer og svin i strid med sandheden belaster den svedende klode en lille smule mindre end andre køer og svin, argumenterer Martin Merrild for, at det er bedst for klimaet, at vi koncentrerer hele verdens kødproduktion i Danmark.

Jotak, men har vi en forpligtelse til at agere åben lokumsspand for alverdens husdyr? Skal vores lille lille land stinke endnu mere, vore søer og vandløb belastes med endnu flere næringsstoffer og vores grundvand ødelægges fuldstændigt af mere intensivt landbrug? Naturligvis er kunderne i udlandet glade for, at vi beholder lorten, når de sætter tænderne koteletten fra Danmark. Men er det rimeligt? Og er det overhovedet muligt at sikre miljø og grundvand med en endnu større klimaskadelig kødproduktion?

Det går ikke for godt med den nuværende.

Knud Haugmark.