Økologichef Kirsten Lund Jensen, Seges, strammer økotallene

Vi har en lille debat i Frederiksborg amts Avis, for tiden, Kirsten Lund Jensen fra SEGES og denne sides redaktør. Senest skrev økologichefen bl.a:

Det faktuelle økologiske areal er således steget med 130.000 hektar siden 2015

Vi spurgte hende hvor hun havde fundet dette meget store tal, og det viser sig at det har hun bare selv fundet på. Hun skriver bl.a:

I 2015 var det indberettede areal ifølge Landbrugstyrelsen på 179.808 ha.I statistikken fra sidste år, oplyses det indberettede økologiske produktionsareal til 279.299 ha. pr. 31. maj 2018. Med den omlægning, der er indberettet efter denne dato, har vi estimeret arealet til at være vokset til 312.000 ha i 2019.

Hun har altså estimeret sig til knap 40.000 hektar, som hun opgiver til det “faktuelle” økologiske areal.

Det er vist det man kalder noget af en stramning. Kirsten medregner i øvrigt arealer, som er “planlagt” omlagt, men altså ikke er det, og arealer, der er “under omlægning” som altså ikke er økologiske endnu.

Se man udelukkende på det fuldt omlagte areal er tilvæksten på  39.282 hektar, men man skal huske, at heri indgår også skovarealer, vådområder og landbrugearealer, der heller ikke sprøjtes under konventionel drift. (Græsarealer andrager 66% af det økologiske areal)

Under alle omstændigheder er der et stykke op til de 130.000 hektar, hun praler med.

Kirsten Lund Jensen oplyser ikke hvor meget denne tilvækst har kostet skatteyderne, og ejheller, at stigningen sker på baggrund af et fald i forhold til året før. Videre skriver Lund Jensen:

 

som læser af Knud Haugmarks indlæg står man tilbage med et billede af økologisk landbrug som en ureguleret produktionsform, hvor landmænd lader hånt om bæredygtighed og modtager tilskud uden at levere noget til gengæld.

Ja, det er faktisk også tilfældet. Men det benægter Kirsten Lund Jensen

Det er på ingen måde tilfældet. Derimod er det sådan, at økologiske fødevarer er underlagt et omfattende regelsæt, hvor hovedtrækkene er:

Ja, vi ved godt, at der er nogle regler for økologisk landbrug, som altså ikke har bidraget til, at man kan se en reel forbedring på noget område overhovedet. Disse regler er i øvrigt blevet lempet flere gange, så økologerne kan drive effektiv storproduktion.

  1. Markerne er dyrket uden brug af kunstige bekæmpelsesmidler og kunstgødning
    1. Men man bruger masser af gylle, som man henter bl.a. hos almindelige landmænd, der gerne sparer på dieselolien og i stedet indkøber kunstgødning. Ingen kan påvise, at kvælstof- og fosforbelastningen er faldet på grund af økologien. Den er faktisk steget.
  2. Der anvendes ikke genmodificerede afgrøder i produktionen
    1. Nej, for det har man ikke brug for.  Lige som i det konventionelle landbrug, hvor der kom forkommer en GMO afgrøde, nemlig den insektresistente BM majs. Det sker kun i Spanien. Der reelt ingen kontrol med GMO i foderet. Og Danmark importerer masser af GMO til dyrefoder.
  3. Husdyr har adgang til udendørs arealer, og der er krav om grovfoder og ekstra areal i staldene.
    1. ja, sådan havde alle dyr det tidligere. Grovfoder bør alle dyr have hver dag. Og den smule ekstra plads nogle dyr får, er af marginal betydning. Økologiske køer har faktisk mindre plads.
  4. Der er ekstra strenge restriktioner for anvendelse af veterinære lægemidler til dyrene
    1. nej, der er ekstra lempelige krav til konventionelle dyr. Men forskellen er minimal, ikke mindst for samme dyrlæge skal ordinere antibiotika og kontrollere landmandens anvendelse af den.
  5. Der anvendes kun naturlige tilsætningsstoffer i forarbejdningen af de økologiske produkter.
    1. Nå, og hvad så. Det er ikke relevant i denne sammenhæng. Men hvilken virkning har det så haft på folkesundheden, miljøet osv??? Ikke nogen påviselig fordel.

Der ligger altså et helt konkret og veldefineret regelgrundlag bag den økologiske produktionsform, som skal overholdes, og der føres meget grundig kontrol med både landbrug og virksomheder med økologisk produktion og forarbejdning. Og det er den indsats, man betaler for, når man som forbruger køber økologiske fødevarer.

Det viser sig bare ikke i den virkelige verden.

Når det kommer til de politiske prioriteringer af økologi, er det rigtigt, at der gives et særligt tilskud til den økologiske produktion. Det er især forpligtelserne omkring lavere kvælstofforbrug og dyrkning uden brug af kunstige bekæmpelsesmidler, der ligger til grund for tilskuddet.

Økologer kan bruge al den gødning de har brug for. Begrænsningen er et gennemsnitstal for hele bedriften, og med en græsmark eller en eng, der ikke skal gødes ret meget, er der rigeligt til, at resten af afgrøderne kan få samme mængde som konventionelle landmænd doserer. Især med afgasset gylle fra biogasværkerne er der god mulighed for at smugle ekstra kvælstof ud på markerne uden om gødningsregnskabet. Og økologerne har ikke kunnet vise et fald i udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet på grund af økologien. Der er nemlig ikke noget fald

Der er derfor ikke en eneste økolog i Danmark, der får udbetalt et tilskud uden at levere noget til gengæld.

Jamen så kom med beviserne på, at drikkevandet er blevet renere, udvaskningen mindre osv.

At økologisk dyrkning har en positiv effekt i forhold til biodiversitet, dyrevelfærd, grundvand, antibiotikaforbrug mv. kan man læse i den forskningsbaserede vidensyntese »Økologiens bidrag til samfundsgoder« fra 2015.

Tjae, man kan også læse, at økologien er værre på nogle punkter. Men i al fald er også økologisk animalsk landbrug belastende, fordi dyr udleder kvælstof, ammoniak, metan, stank osv. Forskellene er marginale og vil ikke redde hverken grundvand, miljø eller klima.

At man i den økologiske produktion skulle have særlige problemer med madspild, findes der til gengæld ikke noget belæg for, så den påstand må stå for Knud Haugmarks egen regning.

Det er korrekt. Men der er i det økologiske regelsæt intet, der skal forhindre madsspildet, der i EU er på 30%

Ligesom alle andre landmænd er økologiske landmænd dybt optaget af at styrke bæredygtigheden og minimere spild, så klimaaftrykket hele tiden bliver lavere.

jamen det er da dejligt. Endnu dejligere ville det være med nogle resultater.

At virksomheder som f.eks. Mejnerts Mølle kun anvender 20 procent af deres økologiske korn til formaling og sælger resten videre til andre, handler netop om at undgå spild ved at optimere udnyttelsen af de økologiske råvarer mest muligt.

Mejnerts hjemmeside oplyste ikke at de 80% bliver solgt. Det har man ændret efter at jeg spurgte ind til sagen. Men man underrettede ikke mig tidsnok til, at det kunne komme med i teksten. Den hænger på Mejnerts Mølle, der faktisk er en økologisk bedrift, der gør en forskel. Men 1600 hektar kornavl uden sprøjtegift forslår ikke meget i dag, hvor grundvandet serveres med giftindhold over grænseværdierne, fordi der ikke er mere rent vand i boringerne.

 

 

Vækst i økologisk areal 2015-18. Hektar.

ÅrFuldt omlagt ha.Under omlægningPlanlagtIncl. Planlagt og under omlægning
2015158.492145643751176807
2018197774728838642279299
Tilvækst39282102492

Kilde: Statistik over økologisk Jordbrug 2015 og 2018