Skatteoplysninger om landbruget – Landmisbrug.dk

Landbrugets skattebidrag

Knud Haugmark — Fri, 18 Mar 2016 09:43:56 +0000

Animalsk produktion går stort set i minus mens planteavl og blandet drift, som også omfatter planteavl giver overskud. Men uden milliardstore offentlige tilskud, ville alle brancher styrtbløde røde tal på bundlinjen.

sickpigs.dks research viser, at millionerne strømmer fra samfundet og skatteyderne til landbrugets selskaber.

Sickpigs.dk har fået indsigt i alle selskabers skattebetaling forsynet med en branchekode, så man kan se skattebidraget for hver enkelt branche. Inden for landbruget omfatter oversigten aktie- og andelsselskaber m.m, som i følge Landbrugsavisen udgør 3% af den samlede branche. Vi bringer her en oversigt over skattebidraget fra selskaber, der beskæftiger sig med plante-, svine- og mælkeproduktion

Planteavlere

En søgning på branchekoden for dyrkning af korn, bælgfrugter m.m., altså planteavlere kan ses her

Knap halvdelen betaler ikke en krone i skat, og resten slipper med knap 120.000 i snit, langt under den gennemsnitlige offentlige støtte.

Smågrise

Når det gælder svineproducenter ser man på to grupper. Smågriseproducenter og slagtesvineproducenter.

Her ser tallene således ud.

Hos smågriseproducenterne betalte ca. halvdelen ikke en krone i skat i 2014 og bedrifterne havde i gennemsnit negativ skatteindkomst på 33.000 kroner. Den samlede skat fra de 105 elskaber løb op i godt 7 mio. hvilket ligger meget langt fra de tilskud, bedrifterne har modtaget. Se hele oversigten her

Slagtesvin

Slagtesvineproducenterne havde det ikke meget bedre, faktisk lidt værre. Igen overstiger samfundets tilskud til landmændene deres skattebidrag mange gange. Se oversigten her

Fjerkræ

Hos fjerkræavlerne slap 20 selskaber ud af 51 med nulskat og resten bidrog med 4,8 mio. I snit tjente selskaberne kun 350.000 kroner som skattepligtig indkomst, så det er næppe noget strålende forretning samlet set, at lave kyllinger i Danmark. Oversigten kan ses her

Blandet drift

Nogle bedrifter har såvel skovbrug, svineproduktion og måske planteproduktion, og disse bedrifter, hvoraf nogle er store godser, klarede sig ikke voldsomt godt i 2014, når man ser på skattebetalingen.

Ud af 306 selskaber slap de 137 med nulskat og resten betalte samlet godt 20 millioner, eller en brøkdel af, hvad disse bedrifter høster i offentlige tilskud. Se hele oversigten her

Kvæg og mælkeproduktion.

Af de 47 selskaber, som er registret, betalte kun 17 skat i 2014. Og indtægterne var i snit negative. Minus 141.000 blev resultatet for den gennemsnitlige kvægavler, og dette afspejler sig også i den meget begrænsede samlede skattebetaling på godt 147.000 kroner i 2014.

Se oversigten her

Landbrugets falske pibe II

Knud Haugmark — Fri, 04 Mar 2016 10:41:04 +0000

Forsiden på landbruges praleside

Dansk landbrug giver underskud og betaler kun i meget sjældne tilfælde skat. Pengene flyder i en lind strøm den anden vej, fra skatteyderne og ned i landmændenes lommer. Landbrug & Fødevarer har masser af folk ansat for at lægge et tykt røgslør ud for at skjule at dansk landbrug er en stor belastning for Danmark. Og de har barslet med en hjemmeside, som vi her piller fjerene af, en for en.

Uddrag af side om landbruget praleside om erhvervets betydning for beskæftigelsen. Oppustede tal fra “fødevareklyngen” skæmmer sidens troværdighed.

På hjemmesiden beskæftiger man sig med beskæftigelsen, og kreativiteten er i top for at overdrive landbrugets betydning.

I første linje skriver man:

Færre beskæftigede end tidligere, men de skaber mere værdi.

Det første bliver dokumenteret, men det gør det sidste ikke. (Landbruget skaber faktisk negativ værdi, og den er der blevet mere af, så på en måde er det rigtigt nok. Men det skal naturligvis ikke frem i lyset.) I stedet indfører man et nyt begreb, nemlig “produktionsværdi”, som er “prisen” på alle varer og tjenesteydelser. Den er nem nok at opgøre i private virksomheder, men i det offentlige er det ikke muligt. Hvor stor er produktionsværdien i skattevæsenet, et hospital, en skole, politiet, et plejehjem?

Finn Christensen er cheføkonom i Landbrug og Fødevarer. Vi har talt med ham om beregningerne på Landbrug& Fødevarers hjemmeside.

Statistikchef Finn Christensen, der har lavet beregningerne, oplyser, at produktionsværdien for offentlige virksomheder opgøres som de penge, der bliver brugt til aflønning, varekøb osv. Da lønomkostningerne er den største post, vil produktionsværdien altså i høj grad afspejle lønniveauet, antallet af ansatte og hvor mange penge de i øvrigt bruger. Men ikke hvor mange børn de passer, hvor mange elever der uddanner, hvor mange forbrydere de fanger eller hvor mange krige de vinder. Selve den offentlige produktion indgår nemlig ikke i produktionsværdien af den simple grund, at den ikke kan prissættes i forhold til et marked.

Så samlet set er produktionsværdi i den offentlige og den private sektor to meget forskellige størrelser. L&F regner alligevel med et gennemsnitlig produktionsværdi for alle, altså både private og offentlige virksomheder, i Danmark og sammenligner med gennemsnittet for “fødevareklyngen”. Og så konkluderer Finn Christensen, at en ansat der fremstiller en

…produktionsværdi på 153 pct. af den gennemsnitlige produktionsværdi i Danmark.

Det ser flot ud, og for den uopmærksomme læser, ser det ud som om, at landbruget tjener en masse penge, skaber en masse værdi, men det er ikke tilfældet. Tallet er i bedste fald ret ligegyldigt. Det hviler på en sammenligning af to gennemsnit. Det ene gennemsnit af produktionsværdien pr. ansat i både privat og offentlig sammenhæng, selv om deres produktivitet beregnes på vidt forskellige måder. Det andet er gennemsnittet af produktiviteten i en del af dette gennemsnit, nemlig en samling brancher, som Landbrug&Fødevarer har strikket sammen under overskriften “fødevareklyngen”, hvoraf egentligt landbrug kun udgør under halvdelen. For eksempel indgår uspiseligheder som savsmuld, juletræer og tømmer i denne klynge, lige som konservesdåser, køleskabe, pesticider, gødning og malkemaskiner.

Fødevareministeriet har udarbejdet en oversigt over fødevareklyngens eksport. Men man fortæller ikke, at den giver dundrende underskud for landbrugets vedkommende.

Når Finn Christensen jubler over sine 153 %, så er det ikke som medarbejder på Axelborg, for tallet siger intet om, at ansatte i svinestaldene leverer en masse til bruttonationalproduktet. Tallet er bare resultatet af en obskur og søgt udregning, og det kan slet belægge buldrende praleri om landbrugets samfundsmæssige betydning.

I Finn Christensens beregninger indgår der mærkeligt nok ikke tal for landbruget, men i stedet pynter han sig med tal fra helt andre virksomheder, hvor en del faktisk giver pæne overskud.

Finn Christensen skriver på hjemmesiden bl.a:

Hver beskæftiget i fødevareerhvervet – dvs. uden den afledte beskæftigelse – skabte i 2013 en produktionsværdi på 1,8 mio. kr. (faste 2010-priser). Til sammenligning var gennemsnitlige produktionsværdi for alle beskæftigede i Danmark på 1,2 mio. kr. i 2014. Så en beskæftiget i fødevareerhvervet skaber altså over en halv mio. kroner mere værdi end gennemsnittet på arbejdsmarkedet.

Han snyder på vægten ved elegant at skifte mellem “produktionsværdi” og “værdi“. En høj produktionsværdi i en privat virksomhed garanterer ikke en høj værdi i betydningen værdiskabelse eller værditilvækst, (hvilket Finn Christensen har bekræftet telefonisk). Slagtesvinenes produktionsværdi er givetvis et milliardbeløb, for her indgår alle udgifter til løn, lokaler, energi, foder osv. Jo dyrere grisen er, jo højere produktionsværdi. Det ændrer intet, at den sælges med kæmpe underskud, som landmanden skal dække ved at sende konen på arbejde eller låne endnu flere penge henne i banken. Svineproduktionen skaber nok værdi, men den er negativ, for som branchen selv oplyser, så er underskuddet ca. 77 kroner pr. slagtegris, selv hos de dygtigste producenter.

For at kunne prale med, at en ansat i “fødevareklyngen” producerer en

…produktionsværdi på 153 pct. af den gennemsnitlige produktionsværdi i Danmark.

skal man altså sammenligne æbler og pærer og maskere landbrugets negative værdiskabelse i den selvopfundne såkaldte “fødevareklynge”. Det ligner kreativ bogføring.

Når det gælder landbrugets bidrag til statskassen, altså skattebetalingerne, så er Finn Christensen igen henvist til at låne lidt fjerpynt hos alle mulige andre, der betaler skat. Han kunne nok opgøre landbrugets skattebetalinger, men han skal ikke nyde noget, for skatteydernes venlige gaver i form af skattelettelser, subsidier, diverse tilskudsordninger, statsfinansieret forskning osv. overstiger landbrugets skattebetaling mange gange. sickpigs.dk har opgjort smågriseproducenternes skat på selskabsniveau og samlet her.

Af 105 selskaber betalte 97 ikke skat, samlet skattemæssigt underskud var over 12 mio. og gennemsnitlig indkomst var – 33.000.

Af 148 selskaber, der producerede slagtesvin i 2014 betalte 131 ikke skat, og her var også tale om et stort samlet underskud.

Lignende forhold gør sig gældende hos mælkebønderne

(Der er ikke tale om tal for alle bedrifter, da kun selskabers tal er offentligt tilgængelige. Administrationsselskabernes skat er ikke medtaget, da denne kan stamme fra andre forretninger)

Hvis man tager de mange forskellige tilskud med i beregningerne, bliver det tydeligt, at såvel mælke- som svineproduktionen er en meget stor økonomisk belastning for samfundet.

Finn Christensen må altså – begribeligvis – igen søge tilflugt i “fødevareklyngen” for at kunne prale lidt:

Hvert år bliver der skabt danske skattepligtige lønninger på 50 mia. kr. som følge af fødevareklyngens produktion.

Han praler altså ikke af landbrugets egne resultater, men gør sig til gode med andre menneskers skattebetalinger. Ja, han går endda på strandhugst i den såkaldt “afledte beskæftigelse” i

serviceerhvervene hvor de 16 mia. kr. skabes.

Det ville være meget oplysende, men også afslørende, hvis Finn Christensen og hans hær af snedige spindoktorer på Axelborg ville oplyse, hvad det egentlig koster skatteyderne, at have den store underskudsmaskine, som landbruget jo er, kørende. Og så kunne man jo også tage de afledte effekter med. Usælgelige boliger, “kompensationer” for dit og dat, ødelagte vandboringer, dødsfald på grund af luftforurening og arbejdsulykker, øgede bidrag på realkreditlån og bankydelser, millionsvindel med landdistriktsmidler og brakstøtte osv. osv.

Se L&Fs selvfede hjemmeside her

Første artikel i denne serie kan læses her.

Mælkebønder er en samfundsbyrde

Knud Haugmark — Mon, 15 Feb 2016 10:04:22 +0000

Landbrug og Fødevarers hjemmeside d. 2. februar 2016 praler med, at landbruget er en bærende del af samfundet. Det forholder sig imidlertid omvendt, idet bønderne rider på ryggen af skatteyderne, som de malker meget effektivt for tilskud, subsidier, skattefordele etc. Hertil skal lægges millionbeløb erhvervet ved kriminalitet. Hjemmesiden er nu opdateret med andet indhold.

sickpigs.dk har lagt offentlige oplysninger om selskabers skattebetalinger ind i en søgbar database forsynet med branchekoder, såkaldte NACE-koder. Det gør det muligt at søge på en enkelt branche og se, hvor meget eller lidt denne branche bidrager til samfundet. I lyset af Landbrug og Fødevarer seneste propagandagimmick:

“En bærende del af samfundet”, skal denne hjemmeside supplere med fakta om landbrugets skattebetaling, for så vidt som at denne er offentlig tilgængelig.

Landbrugsavisen har oplyst at kun 3 % af bedrifterne er selskaber, hvis regnskaber offentliggøres. Denne andel kan dog omfatte en større – eller mindre – del af landbrugets produktion, areal m.v.

De foreliggende tal hviler dog på et større antal regnskaber end Landbrug og Fødevarer baserede deres seneste prognose på (90). Tallene er derfor nok nogenlunde retvisende for det samlede erhverv.
Hvis vi til at begynde med ser på “Avl af malkekvæg”, der også omfatter mælkeproducenter, så betaler ingen af disse skat. Tre ud af 43 selskaber oplyser, at de har betalt selskabsskat, men indtægterne stammer ikke fra mælkeproduktionen, men andre aktiviteter, som fremgår af enten selskabernes egne regnskaber eller, for datterselskabers vedkommende, af administrationsselskabernes regnskaber, som vi linker til fra denne side. Her kan man let vælge branche og se skatteoplysninger fra 2014.

Den samlede skattepligtige indkomst var negativ, DKK -6.664.985 eller -155.000 i gennemsnit.

Mælkebønderne havde gamle underskud, som de kunne nedbringe deres skattepligtige indkomst med til samlet knap 14 mio. kroner.

Der er således ingen tvivl overhovedet om, at disse selskaber er en byrde for samfundet, idet de jo modtager meget store beløb i skatteyderfinansierede tilskud og påfører samfundet betydelige udgifter i form af ødelagte veje, sygdomsbelastning med resistente bakterier, sygedage og dødsfald på grund af farlige fødevarer, kvæstelser og dødsfald i forbindelse med arbejdsulykker osv.