Mens de søde sommerstudenter soler sig under blå himmel og hvide huer kunne man tro, at alt var godt. Det er det ikke. For fire uger siden ringende en elev i 2 G, der havde haft tysk i fem år, og bad om hjælp, for nu skulle hun til mundtlig eksamen om tre uger, og hun syntes ikke hun kunne tale tysk. Vi aftalte intens manuduktion, men jeg vidste godt, at det ville blive svært at redde situationen. Den unge dame kunne ikke sine uregelmæssige verber, hun kunne nogle præpositionsremser, men anede ikke, hvordan de skulle bruges, forskellen på possessive og personlige pronominer var dunkel, og når hun skulle oversætte en tysk tekst gættede hun sig frem, og mente, at det var en farbar strategi. Der undervises faktisk i ”gættestrategier” på tyskfaget, hvilket henviste min elev til undvigende at servere søde smil og charmerende blikke, når det af den grund gik helt galt. Som om man kan regne ud, hvad wieder, wider, weiter, Wetter, Vetter måtte betyde. Modalverber, ordstilling i bisætninger og verber med dativobjekt var, og er sikkert fortsat, ukendt område. Hun, der havde haft to temaer om DDR, mente, at DDR opstod i tresserne og anede ikke hvad SED var. Jeg valgte hverken at spørge ind til Walther Ulbricht eller Erich Honeker. Hun gik til eksamen på en strålende forårsdag på Virum Gymnasium og kom hjem med et tital. Og så er alting jo godt.
Forside Solen går ned over niveauet i gymnasiet