Jacob Buxti skriver bl.a:<\/p>\n
Landbruget st\u00e5r lige nu i den st\u00f8rste krise for erhvervet i nyere tid med et katastrofalt miks af faldende indtjening og en ekstremt h\u00f8j g\u00e6ldsbyrde. Faldende priser p\u00e5 stort set alle landbrugsvarer p\u00e5 globalt plan og Ruslands sanktioner mod f\u00f8devarer fra EU, som is\u00e6r rammer svineproduktionen h\u00e5rdt kombineret med en mere eller mindre selvforskyldt g\u00e6ldsklemme har bragt erhvervet i kn\u00e6. Her hj\u00e6lper den vedtagne v\u00e6kstplan for f\u00f8devareerhvervet naturligvis en smule, ligesom mere kortsigtede st\u00f8tteordninger som f.eks. st\u00f8tte til oplagring af svinek\u00f8d naturligvis vil have en positiv effekt.<\/p><\/blockquote>\n
Det er galt nok, at ogs\u00e5 Buxti kritikl\u00f8st accepterer ruslandsl\u00f8gnen. Men det er v\u00e6rre, at han som mulig l\u00f8sning ligger under for en af de st\u00f8rste historiske l\u00f8gne, nemlig at andelsbev\u00e6gelsen var og er en fordel for landbruget:<\/p>\n
<\/p>\n
M\u00e5ske skulle man pr\u00f8ve at genoplive og revitalisere selve andelstanken, der mere end noget andet har v\u00e6ret selve livsnerven i dansk landbrugs udvikling siden slutningen af 1800-tallet. Her gik b\u00f8nderne jo sammen i et solidarisk f\u00e6llesskab ud fra devisen, at enkeltvis var man et let offer for kr\u00e6fternes frie spil. Men gik man sammen og dannede andelsmejerier, andelsslagterier osv., s\u00e5 kunne man selv afg\u00f8rende p\u00e5virke de markedsvilk\u00e5r, som man var undergivet. Man stemte efter hoveder, ikke efter h\u00f8veder: 1 mand, 1 stemme. Det er i h\u00f8j grad det, der har skabt dansk landbrugs styrkeposition og gjort f\u00f8devareklyngen til et af de st\u00f8rste aktiver i dansk erhvervsliv.<\/p><\/blockquote>\n
Aldelsbev\u00e6gelsen har aldrig eksisteret uden for historieb\u00f8gernes romantiserede danmarksbeskrivelser. Historien om, at de danske b\u00f8nder gik p\u00e5 h\u00f8jskole det ene \u00e5r og oprettede et f\u00e6lles mejeri\/slagteri det n\u00e6ste er god, men den passer ikke. Andelstanken er ikke stort andet end, hvad man finder i et almindeligt aktieselskab, men hvor det overordnede \u00f8konomiske ansvar er forduftet ud i t\u00e5gerne.<\/p>\n
En andelshaver har ret til at afs\u00e6tte sine grise til andelsslagteriet, selv om der slet ikke er rentabilitet i produktionen. Efterh\u00e5nden slog de indbyrdes konkurrerende andelsvirksomheder sig sammen i et landsd\u00e6kkende monopol, der kunne kontrollere det hele “fra jord til bord” og alts\u00e5 ogs\u00e5 priserne – og politikerne. Det sidste g\u00e5r stadig udm\u00e6rket.
\nMen tanken om at “for\u00e6dle” kornproduktionen til animalske produkter har v\u00e6ret og er fatal for landbruget. Alle landbrugets problemer, som Buxti liner op, har rod i den ensidige, animalske produktion. Dette burde Buxti indse og s\u00e5 pege p\u00e5 den l\u00f8sning, der ligger lige for:<\/p>\nNedl\u00e6g den underskudsgivende produktion af svin, m\u00e6lk osv. L\u00e6g landet brak, s\u00e5 det kan lagre noget CO2. Lav gode sunde vegetabilier til konsum og m\u00e5ske ogs\u00e5 eksport. Hvis det ellers kan betale sig.<\/strong><\/p>\n
S\u00e5 har landbruget en fremtid. S\u00e5 i \u00f8vrigt har Buxti ret: nu er det i gang med et d\u00f8dsridt, og hele samfundet risikerer at ryge med i afgrunden.<\/p>\n
Det har Buxti desv\u00e6rre heller ikke indset.<\/p>\n