sickpigs.dk går ind i fidusbanking

Bankens nye hovedsæde, hvor der planlægges pladser til 23.500 skuffeselskaber. Den russiske filial ses til venstre.


En helt særlig bank for banditter i habitter åbner snart.

 

 

Sickpigs.dk har opfattet don Coridones signaler om, at skattely er helt ok, hvis man hedder Goldman-Saks. Vi mener nu også at dette gælder for sickpigs.dk brandet, så vi har nu stiftet en investsmentbank på en af de nordfrisiske Antiller. Den nøjagtige adresse forbliver af diskretionsgrunde hemmelig.

 

Banken er i en opbygningsfase, hvor vi stabler kapital på benene, og den nye CEO og Banking Manager med ansvar for special customers, Knud Goldman Haugmark, har pantsat en gammel rusten trillebør og nogle slidte gummistøvler for at komme i gang. Andre investorer med lyst til hurtig omsætning er velkomne

 

Investmentbanken tilbyder følgende konti:

 

  • Ministerkonto: Til diskret placering af konsulentbidrag fra opkøbere af statslige selskaber til negativ forrentning på ti procent. Vi kalder til daglig denne kontoform Coridonen.
  • Kvajekonto: Vi forventer at se Dan Jørgensen og Karen Spækkerup som kunder her.
  • Kvajekonto med ekstra trækningsret: Mod et årligt gebyr til banken på 4 mio. EURO kan man åbne denne konto, som vi regner med at trække kundesegmentet Morten Bødskov og Anette Vilhelmsen til.
  • Svinekonto: Her kan man indsætte afklippede svinehaler og lade dem tørre, så de senere kan bruges til suppe. Martin Merrild har allerede åbnet en konto, men det er vist mest fordi han ikke har opdaget, at den ikke kan bruges til minkskind.

Den nyudnævnte Manager for political Corruption Assets and Schmiergelder under træningen